Første dag i det nye år betyder et farvel til de såkaldte fattigdomsydelser som starthælp og andre særligt lave kontantshjælpssatser. Men samtidig med at færre skal klare sig for et relativt lavt beløb, er befolkningen blevet mere kritiske over for personer på overførselsindkomster, skriver Politiken søndag.
For to år siden var man fattig i andres øjne, når man havde en indkomst på 12.000 kroner før skat. I dag går grænsen på 11.000 kroner.
Samtidig viser en ny Megafonmåling for Politiken og TV2, at man skal være fattigere for at kunne kalde sig fattig. Derudover er der færre, der mener, at materielle afsavn nødvendigvis er lig fattigdom. Går man to år tilbage i tiden svarede fire ud af fem danskere, at forældre, der ikke kan sende deres børn til sport i fritiden, er fattigt. I dag gælder det kun 69 procent. Samtidig mener kun 58 procent i dag, at TV er et standardgode, mod 73 procent i 2009.
Lektor Morten Ejrnæs fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet forklarer, at krisen er rykket tætter på for de fleste.
- De fleste kender efterhånden nogen, der har måttet klare sig på dagpenge eller kontanthjælp - og så flytter grænsen for, hvad man opfatter som fattigt, nedad. Der er flere, som ikke oplever det som en selvfølgelighed at have råd til det hele i dag, siger han til Politiken.