Søndag siger Johan Elmander endegyldigt farvel til Brøndby – og måske også til karrieren som fodboldspiller.

Svenskeren, der for et årti siden var en kultfigur på den københavnske vestegn, har været kritiseret for hans andet ophold i klubben. Men hvad mener angriberen selv?

BT har mødt Johan Elmander til en snak om nogle turbulente år med flere ned- end opture, royal status og et ærgerligt punktum.

Elmander 2.0

»Første sæson var skuffende. Jeg var skuffet over min egen præstation. Jeg gjorde det ikke så godt, som jeg ville. Det var der flere årsager til. Min far gik bort, og jeg fik ikke den opstart, som jeg ønskede. Det gjorde, at jeg haltede efter og forsøgte at jagte uden for alvor at nå frem.«

»Siden har målene manglet. Jeg har stadig arbejdet hårdt for holdet. Den del kan ingen tage fra mig. Men som angriber er du også nødt til at score mål.

»Det har gået op og ned. I min anden sæson besluttede Thomas (Frank, red.) tidligt, at det ikke var mig, han ville satse på. Selvfølgelig havde det været fantastisk, hvis jeg havde spillet alle kampene, men der er forskellige grunde til, det ikke er sket. Jeg synes, jeg har vist mig som en professionel ved at blive ved med at køre på, selv om jeg har siddet på bænken. Det er som det er, og jeg kan ikke sidde og græde i hjørnet over, at jeg slutter som reserve.«

»Jeg har aldrig fortrudt, at jeg vendte tilbage til Brøndby. Første gang, jeg forlod klubben, efterlod jeg et indtryk af succes. Denne gang har jeg været med til at bygge klubben op igen. Der er så sket en masse ting rundt omkring i klubben, som har gjort, at det har været en hård vej. Men det kunne jeg ikke se i glaskuglen. Jeg er stadig glad for, jeg kom tilbage og fik spillet for fansene. Jeg tror, de vil huske mig som én, der arbejdede hårdt og gav alt for klubben. Det ville jeg ikke have været foruden.«

Smagen i munden

»Turbulent er et pænt ord at bruge om, hvad der er foregået i Brøndby den seneste tid. Det har været specielt, og det er ikke noget, jeg har prøvet noget andet sted. Men Brøndby er den største klub i Danmark med mange fans, mange interesserede medier og stor bevågenhed, så det bliver ekstra stort, når der sker noget i Brøndby.«

»Vi har løst situationen ganske godt som hold. Vi har stået sammen og arbejdet hårdt sammen. Det skal alle spillerne have ros for. Selvfølgelig har der været kampe, hvor vi ikke har ramt niveauet, men det har ikke været til at undgå, når der har været den turbulens rundt omkring os.«

»Smagen i munden, som jeg tager med mig fra Brøndby, er lidt blandet. Brøndby er på mange måder stadig det samme, som da jeg var her første gang. Derude – på stadion – er det stadig det samme med tilskuere. De har støttet mig – også gennem de svære tider.Men herinde – under stadion – har det ikke været helt det samme med al den ballade, der har været. Derfor tager jeg af sted med lidt forskellige smagsoplevelser.«

Én af de tre konger

»Det blev ikke rigtig, som man havde ønsket sig med Daniel Agger, Thomas Kahlenberg og mig. Havde vi været friske alle tre, havde vi måske nået de mål, vi havde sat os og regnet med. Men vi fik mange skader. Jeg forstår, at folk ikke er helt tilfredse med sådan som udviklingen blev med os tre, men jeg synes de andre to på mange måder har gjort det godt. Agger har spillet mange kampe i år, og Kahlenberg har også spillet en del. Man skal ikke bare kigge på banen, men se på, hvad de to har givet holdet og dansk fodbold.«

»Du må spørge andre om, hvor meget vi tre har fyldt i truppen og klubben. Men selvfølgelig har det været os, der har rejst os og talt i gruppen og sagt, hvad vi har syntes.  Det handler om, at vi har rutinen og også har spillet i andre klubber. Men jeg håber, det har været noget positivt.«

Punktummet

»Jeg er absolut ikke tilfreds med, at min Brøndby-karriere slutter på den her måde med et rødt kort og karantæne i den sidste kamp.«

»Selvfølgelig havde jeg hellere sluttet af med at starte på banen eller komme ind fra bænken foran et stadion klædt i blåt og gult for på den måde at afslutte på værdig vis. Men jeg ser frem til alligevel at takke fansene, for de har betydet meget i den periode, jeg har været her i Brøndby. På det seneste er jeg mange gange blevet stoppet på gaden af fans, der har takket mig for min tid i klubben, og det varmer virkelig. Det betyder, at de kommer til at huske det, jeg har gjort for klubben. Det er jeg virkelig glad for.«

»Brøndby er den klub, jeg har været længst i. Jeg har været her i fire år. Så den har betydet meget for min karriere og mit liv. Jeg har været her i to meget forskellige perioder. Der er tiden for ti år siden, hvor det gik godt, vi havde succes, jeg var ung og alt var fantastisk – og så er der tiden i dag, hvor jeg ikke har haft så stor succes på banen, men har været i klubben og København og har haft min familie omkring mig. Så jeg kommer til at se tilbage på Danmark og Brøndby med glæde.«

Fremtiden

»Nu tager jeg hjem til Sverige og flytter ind i huset derhjemme. Så tager jeg en måneds fri, hvor jeg slapper af og tænker over situationen og fremtiden. Måske kører jeg videre – måske stopper jeg karrieren.«

»Jeg hælder ikke mod det ene eller andet. Jeg synes stadig, det er rigtig sjovt at spille fodbold, men jeg har ikke taget en beslutning, og jeg behøver heldigvis ikke stresse.«

»Jeg vil sætte mig ned med familien og tale det hele igennem. Skal de med mig, hvis jeg skal ud igen – eller skal de blive i Sverige? Samtidig skal jeg overveje, hvor fodbolden står i forhold til familien.«

»Jeg har svært ved at se mig selv spille i Sverige. Fortsætter jeg, bliver det et andet sted. Min gamle krop kan ikke klare så mange kampe på kunstgræs.«