- Derfor skal folk ringe 112, hvis de pludselig ser ham på Strøget, så politiet kan nå at reagere med det samme, siger pressemedarbejder ved Østjyllands Politi, Mogens Brøndum.

Ali Cena Mousavi virker ældre end sin alder. Han er 170-172 cm høj, almindelig til kraftig af bygning og med mørkt år. Hans frisure er en såkaldt »grydefrisure«, det vil sige kortklippet i nakken og over ørerne og længere på hovedet med midterskilning. På flugttidspunktet var han iført grå fleece-jakke, cowboybukser og sorte sko.

Østjyllands Politi modtager gerne oplysninger fra personer, der ser eller har set Ali Cena Mousavi eller i øvrigt har informationer, der kan føre til anholdelsen af ham. Civil anholdelse eller tilbageholdelse frarådes, i stedet bør man straks kontakte politiet. Henvendelse kan ske til politiets vagtcentral på telefon 114 eller på alarmcentralen 112.