69 dræbte på øen Utøya. Otte dræbte af et bombeattentat i Oslo 22. juli 2011. Det er den makabre virkelighed, som hjemsøger faderen Jens Breivik hver eneste dag. For hvordan skete det lige, at sønnen gik fra at være fars lille engel til en brutal morder? Det spørgsmål er svært for den 79-årige Jens Breivik at besvare, mens han ser på barndomsbillederne af sin smilende søn i en grøn sweaters.

- Jeg har spurgt mig selv: Kan jeg beskyldes for, at han er blevet så ekstrem? Kunne jeg på nogen måde have forhindret det i at ske? De spørgsmål stiller jeg konstant mig selv, og jeg har ikke noget let svar. Det holder mig vågen. Det er svært at være far til en massemorder, siger Jens Breivik ærligt i et interview med The Mirror.

Faderen fortæller, at han hver dag tænker på, hvordan hans søn løb bevæbnet rundt på den lille norske ø og jagtede unge norske socialdemokrater. Unge mennesker, som Breivik frygtede ville åbne Norges grænser for indvandrere.

Barndommen

Det er nu godt tre år siden, det mareridtet udfoldede sig. Jens Breivik kan stadig ikke fatte, hvad hans søn har gjort. Han indrømmer, at han kunne have gjort mere for at forhindre sin 35-årige søn i at gå amok.

Læs også:

Anders Breivik var nemlig kun en lille dreng, da faderen blev skilt fra moderen, Wenche. Far og søn holdt dog kontakten gennem barndommen, men Jens Breivik fortryder, at han ikke kæmpede hårdere for at få forældremyndigheden.

- Selv med en psykolograpport, der sagde, at forholdene ikke var gode hjemme hos Anders, så tabte jeg sagen. Dengang var der ingen fortilfælde for, at en far skulle have myndigheden. Jeg blev nødt til at acceptere, at hans mor fik ham. Jeg tror, hvis jeg havde kæmpet hårdere og taget ham med mig, ville han være en anden person i dag, siger han til The Mirror.

Faderen boede på et tidspunkt i Paris, men sønnen var ofte på besøg, så de havde stadig et tæt forhold. Men da Anders Breivik blev 16, gik der ifølge faderen noget galt. Selvom Jens Breivik var flyttet tilbage til Oslo, var de pludselig som fremmede for hinanden. Siden da var den eneste kontakt et enkelt telefonopkald i 2006.

Se også:

- Han sagde, at det gik godt, at han havde sit eget firma med to ansatte. Jeg havde det indtryk, at han var succesrig. Det var sidste gang, som jeg hørte fra ham. Jeg skulle have kontaktet ham noget mere, for jeg i Oslo meget dengang, fortæller Jens Breivik, der først i 2011 flyttede til Frankrig for at gå på pension.

Byrden

Den 79-årige pensionerede diplomat var først lige flyttet til Frankrig, da det uvirkelige skete. For folk, der ikke kendte Anders Breivik, var det i sig selv uforklarligt, hvad der kunne få en mand til at udføre sådan en massakre. Men endnu mere uforklarligt var det for faderen, der nægtede at tro, at det var hans søn, han så nyhederne på tv den dag i juli.

- Men da jeg fandt ud af det, blev jeg lammet af chok. Jeg var næsten bevidstløs. Det er stadig en kæmpe overraskelse, at vide, at han var så besat med sindssyge idéer. Jeg kan aldrig tilgive ham for det, men han er stadig min søn. Jeg har ondt af ham, for jeg tror stadig, at det er noget godt i ham, siger Jens Breivik til The Mirror.

Efter en lang og tårevæddet retssag i 2012 blev Anders Breivik idømt Norges strengeste straf. Han blev idømt en såkaldt forvaring, der betyder at straffen på mindst 10 år og højst 21 år kan forlænges med to gange fem år.

Jens Breivik, der har yderligere tre børn fra et andet forhold, føler også, at han er idømt en straf resten af sit liv. Han er dømt til utallige mareridt, hvor han ser sønnen rette sit våben mod norske teenagere. Han har kun været i Oslo to gange siden angrebene. Til hans store lettelse lever han nu i Frankrig, hvor kun nogle af naboerne ved, at han er far til en massemorder, men som aldrig nævner det. For at slippe af med noget af byrden, har Jens Breivik skrevet bogen 'Min skyld? En fars historie'

Faderen har en enkelt gang forsøgt at besøge sin søn. Han fik et koldt og formelt brev fra sin søn.

- Der stod, at jeg kun måtte besøge ham, hvis jeg tilsluttede mig hans politiske regime. Jeg troede, jeg kunne finde ud af, hvorfor han er blevet så ekstrem. Jeg ville have spurgt ham, hvordan han kunne blive så ond, slutter han i interviewet med The Mirror.