De veterinære myndigheder fastslog i går, at ko nr. 184 i den brogede besætning led af den frygtede BSE-sygdom, kendt som Kreutzfeldt Jacobs Syge, da den blev aflivet 20. januar.

Niels og Jens Hyldgaard var lidt længe om at komme i gang med malkningen. De ville gerne tale med B.T.

"I ved vist mere end vi har fået at vide. Vi blev orienteret søndag aften af kredsdyrlæge Per Schaap om at det var BSE, men mere fortalte han os ikke," siger far og søn.

Hele eftermiddagen i går lyttede de til radioen, der havde kogalskaben som tophistorie.

"Vi har indstillet os på, at dyrene skal skydes tirsdag, men indtil det sker, fortsætter vi det daglige arbejde. Ellers er det ikke let at tænke på," siger Niels Hyldgaard, der får tårer i øjnene ved tanken.

Han rykker op i den gule arbejdsjakke og sætter kurs mod stalden gennem malkemaskinerummet. Men han vender igen.

"Vi forstår simpelthen ikke, hvor skidtet er kommet fra.

Vidste vi bare det," siger han, og det er netop det spørgsmål, hele den danske landbrugsstand fra kolleger, organisationer, veterinærer og fødevareminister Ritt Bjerregaard efterlyste i går.

Niels Hyldgaard købte gården og startede besætningen helt tilbage i 1955. Der er sidst købt nye køer ind i 1976, og det var køer fra naboejendomme.

Det foder, Hyldgaard ikke avler selv på de knapt 100 tønder land gode muldjord, købes hos DLG i Aarhus og Aalborg, der har været faste leverandører.

Jens Hyldgaard fortæller, at han blev opmærksom på ko nr. 184s vanskeligheder allerede i sommeren 1999.

"Jeg var ude for, at hun et par gange ikke ville med ind, når de andre skulle malkes, men blot jeg lagde en strik om hende, var der ingen problemer.

Jeg troede, at hun måske var stukket eller lignende, for problemerne hørte op, indtil midt i januar.

Hun lagde sig 18. januar inde i stalden, og vi sendte bud efter dyrlægen. Han gav den behandling, der ikke hjalp, og 20. januar blev vi enige om at aflive hende.

Hun var kun tre og et halvt år, havde fået en kalv og stod for at skulle kælve igen her i foråret," siger Jens Hyldgaard.

Fra 20. januar og til søndag aften har Hyldgaard ikke hørt fra kredsdyrlægen - der var med i beslutningen om aflivningen og den senere undersøgelse af koens hoved.

Der er malket regelmæssigt og mælken afhentet af MD Food.

"De har godt nok ringet i dag og sagt, at de ikke ved, om de vil hente mælken mere.

De står vel lige så uvisse overfor situationen som vi andre," siger Jens Hyldgaard.

Niels Hyldgaard har det svært. Det er hans livsværk, han er i gang med at tage afsked med, noget han har svært ved at forholde sig til.

"De siger godt nok, at vi får penge for besætningen og derefter kan sætte en ny ind, men jeg ved ikke om det er dét, vi har lyst til," siger han alvorligt og med et spørgende blik til sønnen.

"Nej, måske skal vi helt undlade at starte op igen. Det hele er så svært at tage stilling til lige nu. Vi må tage det lidt af gangen," siger Jens Hyldgaard.

Niels Hyldgaard er født på nabogården, som han stadig ejer. Efter at have tjent på en række større gårde på Fyn og i Jylland kom han tilbage og overtog sit hjem - og blev gift.

"Min kone døde for fire år siden, og Jens og jeg klarer os helt fint. Vi har en kone til hjælp med madlavning et par gange om ugen.

Ude passer vi selv det hele," siger han.

Med to mand, hvoraf den ene er 86 år, er der nok at se til og det bliver til lange dage.

Køerne har nogle af landets mest rekreative områder at græsse i på markerne helt op til Rebild Bakker.

Køerne er naboer med en stor fåreflok, der holder græsset i bund i de store lyngarealer.

Fårene står der endnu og glor i aften - og glor forgæves efter deres firebenede naboer.

De bliver skudt og brændt efter at have mistet hovedet, der skal sendes til undersøgelse hos de veterinære myndigheder, undersøgelser, der skal vise, om ko nr. 184 var en enlig tragisk skæbne, eller hun var starten på en tragedie i dansk kvægavl.

Niels Hyldgaard knapper jakken og går i stalden. Køerne skal malkes en sidste gang.