Småland er tæt på og alligevel fremmedartet nok for os fladlandsdanskere. En timers kørsel nordøst for Helsingborg, så er du på landet – Smålandet. Bøg erstatter birk, og nåletræerne bliver flere og flere. Hist og her stikker klipper op af mulden og understreger, at du ikke er i Dyrehaven.

Læs også: Lad hunden vise dig rundt i Småland

Der er godt nok lige en indvending, der skal klares med sønnen, inden vi når så langt: Helt ærlig, far, er der Internet? Måske, men vi skal ud i den svenske natur uden tøserne! Kun os to. Uden butikker og alt det! Sejt!

De mange elgskilte undervejs fortæller, at vi er i elg-country. Disse sky kæmpehjorte spankulerer rundt med lange ben og kæmpehoveder i tre meters højde. Men de gør det i det skjulte. Nærkontakt med verdens største hjort sker mest om aftenen, er meget sjælden men dramatisk, når det sker. 5.000 påkørsler om året er en del; især når det ofte har fatal konsekvens for både elg og bilist. 

Hvad er derfor mere naturligt end at starte en far og søn-tur med en kontrolleret elgsafari med elg-garanti. Vi har fået anbefalet Smålandet Markaryds Älgsafari, hvor man ikke bare ser dyrene gennem et hegn, men tager en 3 km. køretur i det 25 fodboldbaner store reservat. Ingen gevir i lakken, tak! Vi valgte safaritoget, hvilket var en god idé. 

Mens det gule safaritog snegler sig gennem skoven på bedste Jurassic Park-vis, lytter vi til chaufførens fortællinger om elgenes liv, hannernes kæmpegevir, der vokser en centimeter om dagen og om deres naturlige fjender, ulvene. Parkens ni voksne og fire  nyfødte elge har hver deres historie.

Spørgsmålene fra børnene i safaritoget er mange: Må vi ikke gå ud til dem?
Nej, deres klove er skarpe og sprætter dig op, hvis de sparker dig!
Ok, vi bliver i vognen...
Alle 13 elge blev spottet og de fleste klappet, når de stak kæmpehovederne ind ad vinduerne.  At turen inkluderede en tilsvarende bisonokse-klapning var ren bonus.  

Selvom vi sprang de nybagte vafler fra cafeteriaet over, var stemningen i passagersædet høj, da GPS’en blev sat til den lille herregård Torne Gård, der er vores første basecamp. Herfra vor verden går de næste par dage.
Dagen er stadig ung, og vi trænger til at røre os. Fem minutters gang fra basen finder vi Torne Camping & Fiskecamp, og da stedet ligger ned til Smålands næststørste sø, Åsnen, udlejer de naturligvis kanoer. 

Søen dækker et areal på 160 km². Et område med flere end tusinde øer og hele 700 km. strandbred, hvor man kan gå i land, med mindre skilte fortæller, at øen er reserveret til dyrene. Og dyr er der masser af.

Regnen stod ned i stænger, men det generede os ikke, for det var lunt og vindstille. Kun lyden af regnen og dyrene.
Over os svævede et glentepar, hvis rede kunne skimtes i trækronerne. Glenten med sin karakteristiske kløvede hale og halvanden meters vingefang imponerer. Men snart blev oplevelsen udkonkurreret af de største ørne af dem alle – havørnene, der med vinger større end døre betragtede os skeptisk fra oven. Straks synede de mere talrige fiskeørne knap så imponerende.
Den, der kommer sidst til bådebroen, er en gammel gulerod! 

Med musklerne skrigende efter grillede skumfiduser racer vi tilbage for at gøre bål klar. Vi har nemlig spottet en god bålplads i tørvejr. Men først retur til basen for tørt tøj og forkælelsesmiddag på vores lille herregård. Elg-vildsvine-hakkedrenge uden for mange grønsager er passende efter sådan en dag. Der skal jo også være plads til de grillede skumfiduser. 

Godt, mor ikke er med. Hun var blevet nuts af alle de myg. Men dette er en mandetur, og så længe, der er masser af røg fra bålet og skumfiduser nok, så holder vi stand mod myggene. En sen svømmetur i søen blev det også til. 

Et game LoL på sengekanten sikrer dagen 10 på skalaen fra 1-10. For naturligvis er der trådløst net. 

Selvom der er rig lejlighed til at fiske gedder og sandart i Åsnen – eller mindre sportsligt foreller i put’n’taken – så er der andet, der trækker: Skulle vi ikke tage ud at gå i snesko på syv meter vand?

Naturligvis! Derfor drager vi nordpå til Sveriges største højmose, og to timer senere står vi iført snesko ude i Store Mosse Nationalpark ført an af guiden, der fortæller, at vi kun må træde på tuer af lyng og tørt græs, ellers synker vi trods sneskoene ned i sumpen. 

Højmosen er et levn fra istiden, og under et tyndt tæppe af vegetation er der op til syv meter dødt vand og snask. For iltfattigt og syreholdigt til at huse liv. Skulle du synke i og drukne, ville du ligge der i evig tid, for intet kan rådne i højmosen.
Mylingerne ligger dernede. Det er uønskede spædbørn, der af deres mødre blev dumpet i sumpen for aldrig at blive fundet. Men de ligger der til evig tid, og deres sjæle svæver hvileløst over sumpen.

Hvis man kan abstrahere fra sneskoene, er stemningen fuldstændig som i »Ringenes Herre«, hvor Frodo og vennerne anført af Gollum kæmper sig gennem en højmose fyldt med døde krigere, der aldrig forgår.
Nysted Husky Tur & Natur ligger på vestsiden af Sveriges næststørste sø, Vättern, og byder på den noget usædvanlige oplevelse at blive trukket af sin egen slædehund.
Usædvanlig, fordi slæden ikke er med. Hunden fæstnes til dit bælte og så afsted i speed walking med din alaskan husky som hjælpemotor.
Massiv var hundenes begejsting, da vi trådte ind i hundegården, hvor de tilsyneladende udvalgte den, de helst ville afsted med. 

Iført seler og sadeltasker med hjemmebag til picknic’en strøg hundene over stok og sten myndigt anført af hundeføreren Lene, der havde bagt økologiske rababertærter til lejligheden.
Alaskan husky er en blandingsrace af sibirian husky, hønsehund og greyhound. Resultatet er en eksplotionsagtig stærk og udholdende hund, der vil først. Vi var ti speed walkere på turen, og halvdelen endte mindst én gang i græsset, når hunden trak til. De mindste af børnene var sikret med snor til en voksen.

På den modsatte side af Vättern ligger Gränna. Verdens første slikkepind – polkagrisen – blev opfundet her i 1858. I dag er slik byens hovedattraktion med hele 15 bolchekogerier. Ja, jeg ved godt, at det skulle være en no-shoppingtur, men polkagrise er en undtagelse. De tre en halv time hjem til Danmark går hurtigt med bilen fuld med polkagrise.

Læs også: Øhop i den svenske skærgård