En mand fra Bangladesh har antændt en rødglødende debat om aktiv dødshjælp. Tofazzal Hossain har to sønner og et barnebarn, der er dødssyge med en muskelsygdom, som gradvist tager livet af dem, men vejen til døden for de tre drenge er smertefuld og fyldt med lidelse. Han beder nu regeringen om hjælp - enten må staten hjælpe familien med livet eller lade Tofazzal Hossain hjælpe dem til døden.

Og den debat er en betændt størrelse i det meget konservative Bangladesh. Aktiv dødshjælp er ulovligt, og selv forsøg på selvmord kan føre til hårde fængselsstraffe. Men Tofazzal Hossain kan ikke længere se til, mens hans familiemedlemmer langsomt nedbrydes i smerter. Det fortæller han til nyhedsbureauet AFP.

Sønnerne på henholdsvis 24 og 13 år samt Hossains barnebarn på blot otte år lider alle tre af muskelsygdommen Duchennes Muskeldystrofi. Ifølge Sundhed.dk er det en mutation, der kun rammer drenge. Sygdommen rammer allerede i to til fireårsalderen, og mange børn når kun lige at opleve at gå - men aldrig at løbe. I teenageårene er man bundet til en kørestol, mens sygdommen gradvist gør det sværere og sværere at trække vejret. Til sidst bliver det umuligt - og det er uundgåeligt, at drengene på et tidspunkt vil få brug for en respirator for at kunne trække vejret.

Uden hjælp dør patienter med Duchennes som regel i 20-årsalderen.

Tofazzal Hossain var grønthandler i distriktet Meherpur i Bangladesh. Men han måtte sælge sin forretning for at tage hånd om sine familiemedlemmers behandling. I årevis har han forsørget dem, så godt han kunne, men nu er håbet så vel som pengene sluppet op. Hossain er bankerot og kilden til liv for sine tre elskede er uden for rækkevidde for den desperate far og bedstefar.

Frustreret over familiens lidelser henvendte Hossain sig derfor i et brev til forvaltningen i sit distrikt. I brevet beder han myndighederne om at hjælpe ham. Brevet indeholder et ultimatum: Hjælp dem med livet, eller lad mig hjælpe dem med døden.

Bangladesh er et af Asiens fattigste lande, og mulighederne for gratis sundhedshjælp er nærmest ikke eksisterende. Der findes ifølge nyhedsbureauet kun et behandlingscenter for uhelbredeligt syge eller døende patienter i hele landet. Med over 600.000 uhelbredeligt syge mennesker er chancen for hjælp til Tofazzal Hossains familie forsvindende lille.

Og det er det faktum, der drev Tofazzal Hossain til det punkt, hvor han nu har bedt om lov til at slå sine familiemedlemmer ihjel, forklarer han til AFP.

»Regeringen må beslutte, hvad der skal ske med dem (familien, red.) De lider og har intet håb for behandling. Jeg kan ikke bære det længere,« siger Tofazzal Hossain.

Efter Tofazzal Hossains bøn, besøgte en repræsentant fra regeringen Tofazzal Hossain og hans familie. Repræsentanten udtalte sig i forbindelse med besøget til bengalske medier og forklarede, at han betegnede Tofazzal Hossains henvendelse som en 'bøn fra en hjælpeløs far', men kaldte samtidig bønnen for en anmodning om tilladelse til mord, og spurgte retorisk, hvem i al verden der ville kunne give en sådan tilladelse.

Overskrifterne satte gang i en sjældent set debat om aktiv dødshjælp i Bangladesh. Medlidenhedsdrab er ikke blot ulovligt, det er også ilde set i forhold til hovedreligionen i landet, Islam. Derfor ville det for de fleste bengalere være helt utænkeligt at indføre aktiv dødshjælp. Faktisk er debatten om det i sig selv utænkelig, forklarer formanden for en lokal gruppe af rettighedsforkæmpere til mediet.

Men ikke desto mindre har historien om Tofazzal Hossains tragiske situation skabt røre - især på sociale medier, hvor flere har udtrykt sympati for Tofazzal Hossains sag. Mange er enige, ikke i appellen om aktiv dødshjælp, men i bønnen om et bedre palliativt behandlingssystem i Bangladesh.

Lederen af det ene palliative center i Bangladesh, Nezamuddin Ahmed, stemmer i. Han betegner det som tid til en ærlig diskussion om de udfordringer uhelbredeligt syge bengalere dagligt oplever. Han mener, at Tofazzal Hossains opråb er begyndelsen på en sund debat om aktiv dødshjælp.

Ifølge RehabiliteringsCenter for Muskelsvind opstår der i Danmark årligt syv tilfælde med Duchennes Muskeldystrofi.