Således fik gruppen The Whos legendariske guitarist og komponist Pete Townshend i 2003 flere overskrifter, end han havde ønsket sig.

Ifølge politiet havde Townshend brugt sit betalingskort på en af flere forbudte børneporno-hjemmesider.

Og snart bankede ordensmagten på. Og den kendte rockstjerne blev ført væk i håndjern.

Uforsigtig og naiv

I dag står det dog rimeligt klart, at Pete Townshend nok nærmere var uforsigtig og naiv end pervers.

Således accepterer politiet nu Townhends forklaring om, at han lavede research i forbindelse med et projekt om sin egen barndom.

Hvis Pete Townshend således bevidst havde overtrådt pædofili-loven, ville han nok ikke have brugt sit kreditkort online.

Men den undskyldning holder ikke for en anden popstjerne, Paul Gadd.

I 70erne var mister Gadd bedre kendt som den flamboyante Gary Glitter.

Og da han indleverede sin hjemmecomputer til reparation, åbnede han samtidig døren til en af Englands største kendisskandaler nogensinde.

På rockstjernens hardware fandt computerbutikken nemlig titusindvis af forbudte fotografier ef mindreårige piger.

Det førte til fængselsstraf og et anløbent omdømme for Gary Glitter.