I sidste øjeblik forsøger Prince’ familie at stoppe mini-albummet ’Deliverance’, der efter planen skulle udkomme i morgen. For at markere ét-årsdagen for rock-funk-pop-legende tragiske død.

Manden bag udgivelsen er lydteknikker og producer Ian Boxill. Og de fem sange, ’Deliverance’, ’I Am’, ’Touch Me’, ’Sunrise Sunset’ og ’No One Else’ er angiveligt indspillet i Prince’ eget studie Paisley Park, i perioden 2006 til 2008.

Ian Boxill har bruget adskillige måneder på at gøre den fem primært religiøse sange klar til udgivelse.

Men nu fastholder boet ført af Prince søster, Tyka Nelson, at sangene tilhører ’Paisley Park Enterprises’, som hun repræsenterer. Ifølge familien har Ian Boxill ingen ret til at bestemme over indspilningerne. Og ifølge et søgsmål, de onsdag indgav i New York, skal master-optagelserne øjeblikkeligt returneres til de retmæssige ejere, Paisley Park Enterprises.

Som Prince ville have gjort

Da Prince sidste år døde af en overdosis smertestillende piller, efterlod den 57-årige stjerne sig angiveligt over 1.000 mere eller mindre færdigindspillede sange.

Familien planlægger angiveligt at udgive det efterladte materiale. Men de vil tydeligvis selv bestemme hvad, hvor og hvornår.

Ian Boxill, der tidligere har arbejdet sammen med stjerner som Coolio, 2Pac og Gladys Knight, siger ifølge bladet ProSoundnetwork.com:

»Prince fortalte mig, at han ville gøre hvad som helt for at undgå de store pladeselskaber. Han ville udgive sin musik direkte til lytterne. Derfor har vi planlagt denne udgivelse via uafhængige kanaler. Det var sådan Prince ønskede det.«

Ifølge planen skulle ’Diliverance’ i morgen først udgives som download - via computer. Og først 2. juni ville det fysiske album (CD og vinyl) følge.