En 10-årig pige i den sydsvenske by Eslöv nær Malmø fik sig en ubehagelig overraskelse, da hun hjemme i sit eget hjem vågnede ved, at der blev pillet hårdt ved hendes bryster.
Gerningsmanden var en af de to afrikanske teenage-drenge, som familien et par uger tidligere havde givet husly for at være med til at afhjælpe problemerne med at indkvartere de mange flygtninge og asyl-ansøgere, der især siden sidste år er strømmet til Sverige.
Ifølge den engelske avis Daily Mail hævder gerningsmanden kun at være 15 år gammel, men han har ingen pålidelige identitetspapirer med sig fra Eritrea, og de svenske myndigheder skønner, at han kan være helt op til 19 år.
Den 10-årige pige bor med sine forældre og ældre søskende i den skånske by Eslöv, og familien tog imod de to drenge fra Eritrea, da de ankom til Sverige uden forældre eller andre familiemedlemmer.
Drengene fik lov at overtage den 10-årige piges værelse, mens hun selv flyttede ind til forældrene for at skabe soveplads til de to afrikanske gæster.
Offeret har forklaret politiet, at hun aftenen inden overgrebet havde siddet sammen med de to teenage-drenge i dagligstuen. De havde siddet i sofaen, hvor de puslede med deres mobiltelefoner og tog billeder, lød forklaringen ved Retten i Lund ifølge Daily Mail.
Den 10-årige pige faldt i søvn på sofaen og vågnede ved, at den 15-19 årige drenge pillede ved hendes bryster. Han trykkede angiveligt så hårdt på dem uden på hendes bh, at det gjorde ondt og blev ved med at gøre det i flere minutter efter, selv om gerningsmanden forsvandt med det samme, da han så at hun vågnede.
Ifølge forklaringerne i retten blev den 10-årige pige så skræmt af episoden, at hun efterfølgende hverken turde tale med teenagedrengen eller kigge ham i øjnene.
I stedet fortalte hun sine ældre søskende om episoden, hvorefter moderen blev underrettet og kontaktede politiet.
Ved retssagen i Lund blev den afrikanske teeanagedreng dømt for blufærdighedskrænkelse. Han skal betale pigen en erstatning på 5.000 svenske kr. (4-000 danske, red.) samt gennemgå 10 timers samtaleterapi.
