I artiklen hævdede en bartender, at Alexandra kort før hun i 1995 skulle vies til prins Joachim, på en bytur fik en ubændig trang til at negle et askebæger fra en eksklusiv restaurant. Du kan læse den nu redigerede artikel her

- Jeg har været bartender i 18 år og har oplevet en del ting efterhånden!, sagde bartenderen Paul Muldowney i interviewet med Euroman.

- Da jeg var bartender på Custom House, blev jeg fx nødt til at trække den kommende prinsesse Alexandra til side og bede hende om at lade være med at stjæle vores askebægre, fortæller Muldowney.

Men det har altså vist sig angiveligt at være en lodret løgn.

I en mail til Ekstra Bladet skriver Euromans chefredaktør, Mads Lange, at anklagen umuligt kan være sand. Interviewet med bartenderen kom i forbindelse med en cocktailguide, hvor små fortællinger fra bartendere om stort og småt - og altså også røverhistorier - blev trykt.

Senere kom historien om Alexandra altså også på Euromans hjemmeside, hvor det nu er fjernet.

- Det var en fejl at trykke citatet, en fejl som jeg beklager, og derfor har vi fjernet det fra vores hjemmeside, skriver Mads Lange til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: