Når du smører dig selv og dine børn ind i solcreme for at beskytte mod solens stråler, risikerer du samtidig, at særligt dit barn udvikler allergi. Mange solcremer er nemlig unødigt fyldt med parfume, konserveringsmidler, farvestoffer og allergifremkaldende solfiltre.

Det viser en test af solcremer til børn og voksne, som Astma-Allergi Danmark har lavet for BT.

- Det er et generelt problem med allergifremkaldende stoffer i solcremer. Det største problem er parfumestofferne, som ikke har nogen funktion i cremen – udover duft – og solfilteret Octocrylene, som vi de seneste år har oplevet, at flere børn reagerer voldsomt allergisk over for, siger Astma-Allergi Danmarks toksikolog Ewa Daniél.

I både testen af solcremer til voksne og børn taber Nivea, fordi cremerne indeholder solfilteret Octocrylene samt 10-12 ud af de 26 stoffer fra EU`s liste over særligt allergifremkaldende parfumestoffer.

Solcremen fra Nivea til børn ’Nivea sun kids caringsun spray, faktor 20' markedsfører sig flere steder på nettet som: 'specielt udviklet til børns sarte hud’ og 'hjælper til med at reducere risikoen for solallergi'. Men testen viser, at særligt denne solcreme indeholder mange allergifremkaldende stoffer.

- Vi synes, det er problematisk, at en solcreme, der direkte henvender sig til børn, indeholder så mange stoffer, som kan give børnene kontaktallergi, siger Ewa Daniél.

Nivea ønsker ikke at uddybe over for BT, hvorfor deres solcremer til børn indeholder så mange stoffer, der kan være allergifremkaldende, og om markedsføringen er misvisende. Men i en mail skriver Erik Frisk, der er administrerende direktør for firmaet Beiersdorf, som bl.a. markedsfører Niveas produkter.

- Ud over naturligvis at overholde alle lovgivningsmæssige krav, er de ingredienser, sammensætninger og koncentrationer vi bruger sikre og hudvenlige både for børn og voksne. Man kan ikke konkludere, at fordi en ingrediens har bivirkninger ved koncentrationer, der langt overstiger de tilladte, også har bivirkninger ved de lave koncentrationer, vi anvender dem i. Derfor kan man ikke konkludere, at et produkt er skadeligt blot ved at se på indholdsdeklarationen.

Ifølge Astma-Allergi Danmark er det vigtigt at være opmærksom på kemi i solcreme, da vi ofte smører os meget mere ind i solcreme end med en almindelig creme i sommermånederne – over hele kroppen og flere gange dagligt.

Jo mere du udsættes for de allergifremkaldende stoffer, jo større er risikoen for at udvikle allergi. Og når først man har fået allergi, så er den der resten af livet.

BT i samarbejde med Astma Allergi Danmark

Med BT Plus får du:

-Test af fem solcremer til børn

-Test af fem solcremer til voksne

Der er ved testen blevet set på solfilter, konserveringsmidler, farvestoffer og parfume. På baggrund af indholdsstofferne er der blevet foretaget en risikovurdering ift. allergi.

-12 gode råd til at undgå problematiske stoffer i din solcreme

BT PLUS anbefaler også:

Solcremer med et høj faktortal øger risikoen for allergiske reaktioner – særligt hos børn

Af frygt for solskoldninger og hudkræft smører vi os ind i solcremer med faktor 30, 40 og 50. Men det er faktisk både unødvendigt og usundt for din hud. Jo højere faktor du bruger, jo større er din risiko for at du eller dit barn får allergi. Mange tror, at de er bedre beskyttet mod solens skadelige UV-stråler, hvis de bruger en høj solfaktor. Men en faktor 30 beskytter ikke dobbelt så godt som en faktor 15. Faktisk giver den kun nogle få procent bedre solbeskyttelse, men øger til gengæld risikoen for allergiske reaktioner betydeligt.

- Jo højere faktortal, jo mere solfilter indeholder solcremen. Og vi ved, at solfiltre generelt kan være allergifremkaldende. Dermed giver en solcreme med faktor 30-50 større risiko for kontakteksem, end en solcreme med faktor 15, siger Astma-Allergi Danmarks toksikolog Ewa Daniel.

Hos Astma-Allergi Danmark hører man om flere og flere – især børn – der udvikler allergi over for solfiltre. Det er solfilteret, som beskytter os mod at blive forbrændte af solens UV-stråler. Men flere filtre kan være problematiske. Astma-Allergi Danmark har de seneste år oplevet, at blive kimet ned, fordi børn har reageret voldsomt på solcreme. Børnene fik voldsomt udslæt og kløe, og de hævede op og fik sår. En test viste senere, at det var solfilteret Octocrylene, som gik igen hos alle sammen.

Det kemiske solfilter Octocrylene har været anvendt i tiltagende grad de sidste 10 år i solcremer. Man anså oprindeligt octocrylene for at være ikke-allergifremkaldende, men i en nyere undersøgelse viser svenske forskere, at octocrylene er moderat allergifremkaldende ved test på dyr, og franske hudlæger offentliggjorde sidste år en videnskabelig artikel med 50 tilfælde af allergi over for octocrylene.

Det er især vigtigt, at tænke over solcremens faktor, når vi smører børnene ind, fordi mange af os har en tendens til hyppigt at smøre vores børn ind og samtidig vælge en høj faktor.

- Vi ved, at jo flere gange vi udsættes for de allergifremkaldende stoffer i solfiltrene, jo større er risikoen for, at de giver kontakteksem. Derfor bør man holde sig til de officielle anbefalinger om at bruge en faktor 15 og bruge rigeligt af den - ellers supplere med tøj og skygge, siger Ewa Daniél fra Astma-Allergi Danmark.

Astma-Allergi Danmark anbefaler, at man går uden om produkter med Octocrylene og håber, at det med tiden ikke længere er tilladt at have i produkterne.

Tyndt lag giver lav faktor

Den faktor, der står på solcremen, holder kun, hvis du bruger den mængde, du skal. Du skal altså bruge en stor håndfuld creme – svarende til 2 milligram pr. kvm. hud.

Men undersøgelser viser, at når vi solbader, så bruger de fleste kun en fjerdedel til en tredjedel – altså 0,5-0,8 milligram pr. kvm. hud. Bruger du en faktor 15 i den mængde, vil den kun svare til faktor 2-3. Forhøjer du til faktor 50, så vil den blot svare til faktor 3-5. Derfor brug rigeligt med solcreme!

Sådan beskytter faktoren i den rette mængde

Så mange pct. af solens stråler filtreres fra ved:

Faktor 2 = 50 pct.

Faktor 4 = 75 pct.

Faktor 10 = 90 pct.

Faktor 20 = 95 pct.

Faktor 50 = 98 pct.

Kilde: Samvirke.dk

’Klam’ creme er bedst De solcremer, der er lettest at smøre ind i huden, er generelt mere allergifremkaldende end dem, der lægger sig som en irriterende, klam og hvid hinde uden på huden. De ’lette’ cremer indeholder et kemisk solfilter, hvor kemiske stoffer trænger ned i de yderste lag af huden og absorberer UV-strålerne. Eksempler på kemiske filtre er: octocrylene og benzophenone.

De tykke cremer indeholder et fysiske filter, som lægger sig som en film uden på huden og reflekterer og spreder UV-strålerne. Fysiske solfiltre er ikke allergifremkaldende.

Titanium Dioxide er et eksempel på et fysisk filter. Titanium Dioxide findes også på nanoform, der gør, at cremen er lettere at smøre ud. Det kan være et godt alternativ til det kemiske filter, hvis du ikke vil være hvid i huden.

Først fra juli 2013 skal der stå på produktet, om det er nanoform – indtil kan du smøre cremer med Titanium Dioxide på hånden og se, om du bliver hvid. Gør du ikke, er det på nanoform.