Torsdag griber regeringen med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen ind i lærerkonflikten. Nu fremsættes der et lovforslag, som fastsætter en ny overenskomst.
Regeringen mangler en mæglingsskitse fra Forligsinstitutionen, hvor forhandlingerne mellem parterne brød sammen tilbage i marts måned. Derfor bygger forslaget på principper fra andre faggrupper i det offentlige.
Lederne får retten til at indrette arbejdsdagen for den enkelte lærer. Det betyder, at de kan disponere over lærernes arbejdstid, hvilket har været det centrale spørgsmål i konflikten mellem lærerne og KL.
Lærerne får 300 millioner kroner i samlet lønstigning uden for reguleringsordningen, hvilket betyder, at stigningen ikke påvirker lønnen til andre faggrupper i det offentlige.
Lærernes arbejdstid er ikke jævnt fordelt. De har 38-40 uger med en øget belastning. Den længere arbejdsuge gør, at de kan holde fri, når børnene har ferie, fordi lærerne modsat andre faggrupper har en årsnorm i stedet for en månedsnorm for deres arbejdstid. Denne ordning bevares.
Beskæftigelsesministeren fremsætter senere torsdag lovforslaget.
Regeringen foretager indgrebet ved at lave en hastebehandling i Folketinget af et lovforslag, der fastsætter en ny overenskomst. Regeringen kan ikke gribe ind alene, men har politisk opbakning til at gennemføre forslaget.