Fakta om ulve
Her får du fem forskellige facts om ulve
Her får du fem forskellige facts om ulve
I perioden 1950 til 2000 er der registreret 50 ulveangreb på mennesker i Europa. Ni personer blev dræbt.
38 af de angribende hunde havde rabies. De rabiesramte hunde var skyld i fem af de ni dødsfald.
I samme periode har der været 388 ulveangreb på mennesker i Indien, 167 angreb i Rusland samt 13 Nordamerika. I alt er 287 personer døde. de 278 dødsfald er sket i Indien.
Kilde: Naturstyrelsens forvaltningsplan for ulve i Danmark
Ulven er Europas næststørste rovdyr på land - kun overgået af den brune bjørn. Ulve holder altid deres hale lavt.
Ulven lever i familieflokke, og et ulvekobbel består typisk af otte dyr, en alfahan og en alfahun samt deres hvalpe. Ulve parrer sig i februar og får typisk 5-6 hvalpe i april.
Der findes ulve i mange europæiske lande, bl.a. i Sverige, Norge og Tyskland og Polen. Det anslås, at der i alt er ca. 10.000 ulve i Europa. I den norsk-svenske ulvebestand er der ca. 200, mens der i Tyskland er ca. 80-100 ulve fordelt på 6-8 familie-flokke.
Kilde: Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening
Ulve spiser hovedsagligt råvildt og kronvildt. Man ved fra tyske data, at de også spiser vildsvin, harer, mår, mus og andre mindre dyr. En ulv kan undvære føde i flere dage. Den kan dog fortære op til 20 kilo kød på et døgns tid.
Kilde: Naturstyrelsen og zoolog Mogens Trolle
Det hænder, at ulve angriber husdyr - oftest får. I Tyskland udgør husdyr kun 0,6 procent af ulvens føde.