FAKTA: Dong-sagen på ET minut
Få det korte og hurtige overblik over DONG-sagen her.
Få det korte og hurtige overblik over DONG-sagen her.
En whistleblower informerer bestyrelsesformand Fritz Schur om, at enkelte medarbejdere i Dong får usædvanligt høje lønninger.
Det fremgår først, at Anders Eldrups afgang er sket efter gensidig aftale, efterfølgende siger Fritz Schur, at hans ansættelse måtte ophøre.
En advokatundersøgelse af sagen sættes i gang af bestyrelsen, men blandt andet fordi den kritiseres for ikke at være uvildig, går Kammeradvokaten ind i sagen.
Finansordførerne orienteres om undersøgelses konklusioner onsdag kl. 11 i Finansministeriet.
Anders Eldrup er selv kommet på banen i stor stil den 28. marts, hvor han offentliggør sin redegørelse.
Han forklarer, at han ønsker at gå ind i en voldgiftsag med DONG, som kun vil give ham cirka seks mio. kr. i fratrædelse, hvor eksdirektøren mener, at han har krav på cirka 17 mio. kr.
Han forklarer desuden, at de meget omtalte og højtlønnede fire direktører fik deres fordelagtige kontrakter, fordi det ville være til ubodelig skade for DONG, såfremt de forlod koncernen. De stod nemlig i spidsen for koncernens offshore vind projekt, som gik ud på at bygge vindmøller i danske farvande.
DONG har i de sidste tre år udvidet den del af koncernen fra 200 til mere end 1000 medarbejdere og angiveligt skabt et overskud til DONG på mere end 10 mia. kr. alene på den del af forretningen.