Fagbevægelsen vil tvinge hver tredje på deltid op på fuld tid. Det skal skaffe de nødvendige ekstra hænder på arbejdsmarkedet.

Magtfulde medlemmer af fagbevægelsen arbejder lige nu med en helt ny plan for, hvordan man som led i trepartsforhandlingerne kan skaffe de ekstra hænder på arbejdsmarkedet i fremtiden.

Nu skal hver tredje på deltid op på fuldtid. Og det skal ske med tvang, fortæller TV2 Nyhederne.

- Der skal skrappe midler til. Og det vil være helt oplagt at den her trepartsaftale fører til, at regeringen pålægger kommunerne at opslå en tredjedel af deres stillinger som fuldtidsstillinger, siger Dennis Kristensen, formand for FOA.

Nye beregninger fra FOA viser, at hvis blot hver tredje på deltid går op på fuld tid, så svarer det til at udvide arbejdsstyrken med i 15.000 fuldtidsstillinger.- Så har vi langt overskredet det, som kommuner og regioner skal levere til en trepartsaftale, siger Dennis Kristensen.

HK bakker helhjertet op om brugen af tvang.- Hvis vi kan få mere pres på, så er der mange af vores medlemmer, som faktisk har et ønske om at arbejde noget mere, siger Kim Simonsen, formand for HK, til TV2.Kommunernes Landsforening har ikke ønsket at kommentere historien.

BNB