Færre postbude bidt af hunde
Færre postbude bidt af hunde
Færre postbude bidt af hunde
Landets postbude er blevet bedre til at takle bidske hunde. Kun 39 postbude blev i 1999 bidt af hunde mod 51 året før, viser en opgørelse fra Post Danmark.
Samtidig steg Post Danmarks forbrug af hundekiks. Der blev indkøbt 2,7 millioner hundekiks til menneskets bedste ven i 1999, hvilket svarer til ca. fem hundekiks pr. hund. Året før vankede der kun tre hundekiks pr. hund. Post Danmark ekspederer stadig flere breve trods fax og Internet. I 1999 blev det til i alt 1,5 milliarder breve.
/ritzau/