AaB klarede sig trods torsdagens nederlag mod Rio Ave videre fra Europa League-gruppespillet. På mandag trækkes der så lod om, hvem nordjyderne skal møde i 16.-delsfinalerne.

Der trækkes lod fra to seedningspuljer med hver 16 hold. AaB er i den useedede pulje, så de skal op imod et seedet hold. Det er dog vigtigt at bemærke, at AaB ikke kan trække Dynamo Kiev, da de var i samme gruppe.

Derfor er de følgende 15 hold mulige modstandere:

Olympiakos, Sporting, Zenit, Athletic Bilbao, Gladbach, Club Brügge, Besiktas, Salzburg, Inter, Dynamo Moskva, Feyenoord, Napoli, Everton, Fiorentina og Legia Warszawa.

16.-delsfinalerne bliver afviklet den 19. og 26. februar. Andre vigtige datoer kan ses nedenfor.

Ottendedelsfinaler: Lodtrækning den 27. februar - kampafvikling den 12. og 19. marts
Kvarfinaler: Lodtrækning den 20 marts - kampafvikling den 16. og 23. april
Semifinaler: Lodtrækning den 24. april - kampafvikling den 7. og 14. maj
Finale: Onsdag den 27. maj. Kampen bliver spillet på Tenth Anniversary Stadium i  Warszawa i Polen.