I dag samles de 115 kardinaler fra hele den katolske verden, der er under 80 år og dermed kan blive valgt til ny pave. Indtil de har valgt det næste overhoved for den katolske kirke, er de traditionen tro fuldstændig afskåret fra verden udenfor Vatikanet i Rom, hvor de fire gange dagligt skal stemme.

Der er taget forholdsregler, der gør, at mobiltelefoner ikke virker, så kardinalerne hverken kan ringe, sende sms eller på gå nettet. Samtidig kan snedigt anbragte mikrofoner ikke opfange, hvad der bliver talt om i Det Sixtinske Kapel, hvor afstemningerne foregår.

Kardinalerne har ikke adgang til aviser eller tv, døre og vinduer er forseglede med bly, og det eneste, der sådan set kommer ind i rummet, er mad.

Hvorfor kardinalerne vælger, som de gør, og hvem der får hvilke stemmer, er hemmeligt. Hvis kardinalerne oplyser om ting, der foregår i rummet, kan de blive bortvist fra den katolske kirke. I Vatikanet har der altid været meget lidt offentlighed, men de seneste år har skandaler om pædofili tvunget dem til at tage stilling.

Kirkens udfordring

- Pave Benedikt var den første pave, der er gået ind og har ryddet op. Dermed ikke sagt at det er gjort godt nok, men han indførter procedurer til, hvordan kirken skal forholde sig i den slags sager. Det kommer den kommende pave i høj grad også til, siger Annika Hvithamar, ph.d. og lektor på Institut for Historie på Syddansk Universitet.

Tidligere i marts offentliggjorde Snap, en forening for folk, der er blevet seksuelt misbrugt af katolske kirkelige, med en liste med 12 af de kardinaler, der har mulighed for at blive den katolske kirkes overhoved.

  

Modarbejder opklaring

Snap hævdede, at de 12 på listen enten direkte havde modarbejdet opklaringen af sexskandaler i kirken eller havde udtalt sig om dem på en måde, så man kunne tro, at de ikke støttede, at de skyldige skulle straffes.

Ingen af de 12, hvoraf flere er blandt favoritterne til at blive pave, har udtalt sig i sagen.

- Jeg kan ikke afvise, at listen kan komme til at få indflydelse på valget. Men man skal huske, at størstedelen af de katolske præster ingenting har gjort galt, og at der er tale om nogle brodne kar. Det hele kommer an på, hvad kardinalerne synes er vigtigt, at den nye pave skal besidde, siger Annika Hvithamar.

Da pave Benedikt d. 16 i 2005 blev valgt, tog det kun 24 timer.