Generation efter generation er vokset op til lyden af svensk popmusik. Ikke bare i Sverige. Eller i Skandinavien. Men over hele verden har folk sunget med på ’Dancing Queen’, ’The Final Countdown’ og ’It Must Have Been Love’.

Frøene til de utallige svenske popklassikere blev plantet allerede i midten af 1940erne, hvor størstedelen af Europa forsøgte at komme sig oven på 2. Verdenskrig.

Det fortæller forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek, Henrik Smith-Sivertsen.

- Det betød meget for den svenske musikindustri, at Sverige var neutral under krigen. De bevarede infrastrukturen i branchen og var fra dag ét efter krigen klar til at udveksle med USA. Svenskerne havde ikke fået bombet deres grammofonpladefabrikker, som det var tilfældet i Tyskland, hvor Danmark fik sine plader fra. Og helt generelt havde man i Sverige efter krigen ikke den samme modstand mod pop som i mange af de af lande, der havde været med i krigen. Heriblandt Danmark, siger Henrik Smith-Sivertsen.

Han peger på, at man i Sverige ikke har gravet dybe grøfter mellem det finkulturelle og populærmusikken, fordi man haft en god forståelse for, at det brede gyder det smalle. Derfor har programmer som ’Svensktoppen’ på radio og ’Allsång på Skansen’ på tv stadig succes i dag. Svenskerne har i generationer fået populærmusikken ind med modermælken, og ingen har set noget forkert ved det.

Musikekspert og radiovært på DR, Henrik Milling, peger også på noget helt grundlæggende i det svenske samfund som værende årsag til, at svenskerne har budt på internationale popsuccesser som ABBA, Roxette og Ace of Base.

- Skåret helt skarpt ud kan man sige, at Sverige er en industrination, mens Danmark er en landbrugsnation. Derfor er svenskernes mentalitet jo sådan, at de skal finde på noget nyt hver dag, ellers dør de. De skal konstant være innovative, mens vi i Danmark helst skal lade være med at eksperimentere for meget, for så dør vi, siger Henrik Milling.

Se også: Grandprix-special 6: Svensk favorit elsker Basim

Både Henrik Smith-Sivertsen og Henrik Milling er enige om, at ABBAs internationale succes banede vejen for hele den svenske musikbranche, og at der i årtierne efter ABBA opstod en ’hvis de kan, kan jeg også’-tankegang. I 1990erne anført af store, internationale producere med Max Martin i front og de seneste år i form af dancemusik fra Swedish House Mafia og Avicii. De peger dog også begge på, at distancen mellem Sverige og Danmark fortsat bliver mindre, og at en håndfuld danske sangskrivere og producere også har slået deres navne fast på den internationale scene.

- Men var jeg direktør på et stort, amerikansk pladeselskab, ville jeg nu altid være roligere ved at indgå kontrakt med en svensk kunstner frem for en dansk. Svenskerne har gang på gang bevist, at de kan det med popmusik, siger Henrik Milling.

I årets internationale Melodi Grand Prix er årets svenske deltager, Sanna Nielsen, en af bookmakernes helt store favoritter til at vinde. Gør hun det, bliver det sjette gang, Sverige vinder. Kun Irland har vundet flere gange.