Du kan gøre det til det kedelige møde, i bussen eller over opvasken. Knibeøvelser kan ikke ses af andre, men hvis du gør det rigtigt og ofte, er der mange fordele for din bækkenbund - både før, under og efter graviditet.

Start med at få fornemmelsen af, at du virkelig kniber sammen, og når du har kontrol over det, så udvider du øvelsen, så knibet holdes længere og længere.

Du skal kunne holde knibet i 20 - 30 sekunder, før man kan tale om, at din bækkenbund er i god form. Hold en dobbelt så lang pause mellem knibene, som knibet varer. Kniber du i 10 sekunder skal du således holde pause i 20 sekunder, inden du kniber igen.

Når du slapper af i bækkenmuskulaturen lige efter knibet, skal du også kunne mærke, at spændingen slipper. Hvis du ikke kan mærke forskel, så har musklerne sluppet spændingen af sig selv. Det betyder blot, at du skal træne mere.

Hvornår er bækkenbunden strammet op?

Det er en god tester at tjekke, om man kan knibe urinstrålen over under vandladning. Dette skal man dog ikke forsøge dagligt på grund af risikoen for tilbageløb og infektion, men blot en til to gang om ugen.

Knib regelmæssigt

Desuden bliver sexlivet også bedre - både for manden og kvinden - af at bækkenbunden er optimalt optrænet. Så bare fortsæt - du belønnes efter indsats, og vil kunne mærke forbedring uge for uge hvis du træner dagligt.

LÆS OGSÅ: