Derfor blev Evertons manager Walter Smith i lørdags borte fra København og blev således skånet for en ikke særlig opløftende præstation fra Brøndbys anfører i landskampen mod Belgien.

Til gengæld var der engelske repræsentanter fra Leeds, Sunderland, Arsenal m.fl., der alle imponeredes over Jesper Grønkjærs storspil.

Søren Colding og Brøndbys direktør Per Bjerregaard har indtil videre lagt tæt låg over de aktuelle sonderinger samt mulige forhandlinger, der i disse dage også skal omfatte andre engelske klubber end Everton.

Landstræner Bo Johanson har giver Søren Colding tilladelse til i givet fald at fuldende eventuelt tilspidsede forhandlinger på det danske EM-hotel Golf Residentie i Brunssum.