Finanspagten, som Danmark har indgået sammen med 24 andre EU-lande, udløser ikke behov for en folkeafstemning efter grundloven. Det oplyste Justitsministeriet onsdag. Konklusionen bygger på en vurdering fra ministeriets jurister og flugter i øvrigt med regeringens holdning.
- Justitsministeriet konkluderer, at der ikke er tale om suverænitetsafgivelse, og at pagten ikke i øvrigt rejser spørgsmål i forhold til grundloven, oplyste Justitsministeriet.
Fra modstandere af finanspagten har det gentagne gange lydt, at dansk deltagelse netop vil betyde afgivelse af dansk suverænitet og være det første skridt mod en finanspolitisk union.
Pagten betyder således, at den danske regering sammen med de andre EU-lande forpligter sig til at overholde en række krav om, hvor stort underskuddet på statens budget må være.
Justitsministeriets udmelding ændrer intet hos blandt andre Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, som fortsat vil have danskerne til stemmeurnerne i forbindelse med pagten.
- Konklusionen har reelt været skrevet på forhånd. Nu ser vi frem til, at jurister uden for Justitsministeriet kommer med deres holdning til dette vigtige spørgsmål. Under alle omstændigheder har den danske befolkning krav på at blive hørt, forklarer finansordfører hos Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl.
Partileder for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, som ligeledes kræver, »at danskerne bliver hørt«, kalder pagten for en »gennemgribende indskrænkning af Danmarks muligheder for at føre en selvstændig økonomisk politik.«
I Folketinget har regeringen på forhånd et flertal for den danske deltagelse, og det forventes, at aftalen, som kom på plads i januar efter omfattende forhandlinger, bliver underskrevet på et EU-topmøde i slutningen af den kommende uge.
Finanspagten, som skal forsøge at sikre, at Europa ikke i fremtiden ryger ud i voldsomme økonomiske problemer, betyder blandt andet, at landenes strukturelle underskud ikke må overstige 0,5 procent af BNP.
I EU er det kun Storbritannien og Tjekkiet, der står uden for aftalen.