Den ældste kvinde i Europa er ikke længere Marie-Therese Bardet. Den 114-årige franske kvinde døde fredag. Det oplyser en talsmand fra kvindens plejehjem ifølge den franske hjemmeside expatica.com.
Marie-Therese Bardet udåndede på et plejehjem i den lille vestfranske by Pontchateau seks dage efter sin 114 års fødselsdag 2. juni.
Den franske kvinde var ifølge den amerikansk-baserede Gerontology Research Group (GRG) den sjetteældste person i verden. GRG samler dåbsattester for personer, der har rundet de 110 år, og har nu 70 »oldinge« på sin liste.
Men der er sandsynligvis mange flere, da GRG ikke registrerer personer på 110 år eller derover fra Rusland, Kina eller Afrika.
BNB
Del: