EUs krise er nu i højere grad en politisk legitimitetskrise end en økonomisk. Det skriver Information.

- Jeg er meget pessimistisk. Jeg kan ikke se nogen anden mulighed end at opløse eurozonen, hvis selve EU skal reddes. Vi har ikke tid til at vente fem-otte år på at få lavet den økonomiske, finans- og bankpolitiske union, som er forudsætningen for at bevare euroen. Hvis man prøver, er risikoen nærliggende, at tillidskrisen vokser til folkelige oprør, siger EU-historikeren professor Uffe Østergaard, Copenhagen Business School, til information.

Østergaard er på linje med bl.a. tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer, der forleden på DRs P1 Business spåede eurosamarbejdets ophør inden fem år.

- Det kan ikke nytte noget at ofre den ene generation i arbejdsløshed efter den anden, på et prestigespørgsmål, som ikke har så vanvittig stor betydning, sagde Hoffmeyer, der mener, at euroen har opnået det modsatte af det tilsigtede: Splid og strid i stedet for enhed i Europa.

Janis Emmanouilidis, senioranalytiker i tænketanken European Policy Centre peger på, at den dalende tillid til eurosamarbejdet og dermed til hele EU gør sig gældende på flere niveauer: Befolkningernes tillid er dalende; Markedets tillid er dalende; Andre nationer og regioners tillid er dalende; EU-landenes indbyrdes tillid til hinanden er dalende.

- Mere end to et halvt år efter krisens udbrud har EU og dets medlemmer ikke vist sig i stand til at komme på forkant med situationen. Tværtimod har krisen gradvist bredt sig fra eurozonens periferi til dens kerne, anførte Janis Emmanouilidis i et oplæg til et EU-seminar i Athen i sidste uge.

- Det utænkelige er blevet tænkeligt: Et lands udtræden af eurozonen, eurozonens ophør - i hvert fald i dens nuværende form - og sågar EU’s opløsning er ikke længere tabu og kan ikke længere udelukkes, mener han.

Mark Leonard, direktør for tænketanken European Council on Foreign Relations, deler den dystre vurdering.

»Europas ledere er ved at se den kendsgerning i øjnene, at det nuværende EU hverken kan overleve denne krise eller forhindre den næste,« skriver han i en analyse op til topmødet.

»Det er ved at blive klart, at de tilsyneladende rationelle, sammenhængende politiske strategier, som europæiske ledere omhyggeligt har udformet de seneste måneder for at overvinde krisen, driver kontinentet i den modsatte retning af det tilsigtede.«

BNB