BERLIN: Efter intense drøftelser valgte et flertal i det græske parlament natten til lørdag at acceptere den græske regerings reformforslag til landets kreditorer.

Dermed kan Alexis Tsipras benytte forslaget som udgangspunkt for videre forhandlinger om en treårig græsk hjælpepakke til en samlet værdi af 52,5 milliarder euro.

»Vi har kæmpet for de græske borgere, og jeg er overbevist om, at kampen ikke har været forgæves,« sagde Alexis Tsipras efter afstemningen i det græske parlament. Den græske premierminister sendte samtidig et budskab til interne kritikere i sit parti, Syriza, der holder fast i modstanden mod kreditorernes krav til Grækenland om yderligere reformanstrengelser.

»Jeg har på fornemmelsen, at vi er nået til demarkationslinjen. Herfra er der tale om et minefelt,« sagde Tsipras.

I alt stemte 251 græske parlamentsmedlemmer for reformforslaget, der indeholder en række reformer, som Syriza tidligere har betegnet som uacceptable, herunder pensionsreformer, skatteforhøjelser, privatiseringer og reformer af offentlige ansættelsesvilkår. Til gengæld håber den græske regering på endnu en hjælpepakke, samt en vækstplan for den nedslidte græske økonomi.

Alexis Tsipras var dog afhængig af stemmer fra oppositionen, da otte Syriza-medlemmer af det græske parlament undlod at stemme, mens to stemte nej til regeringens forslag. Syv Syriza-medlemmer var fraværende under afstemningen, herunder den nyligt afgåede finansminister Yanis Varoufakis. I alt undlod 32 parlamentsmedlemmer fra de to regeringspartier, Syriza og De Uafhængige Grækere, at stemme for regeringens reformliste. Dermed synes Tsipras’ indenrigspolitiske råderum at være stærkt begrænset.

I eurogruppen har der været delvist positive, men også kritiske reaktioner på de nye signaler fra Athen. Lørdag eftermiddag var eurogruppens finansministre samlet for at tage stilling til det græske forslag forud for søndagens topmøde, hvor EUs stats-og regeringschefer skal vurdere forslaget.

Trods væsentlige forbedringer i forhandlingsklimaet efter fredagens afstemning i det græske parlament hersker der stadig afgørende uenigheder mellem Grækenland og kreditorerne.

En række eurolande bedømmer de græske reformplaner i et positivt lys, men mener fortsat, at der er behov for yderligere græske reformanstrengelser, før endnu en hjælpepakke kan vedtages. Det drejer sig i særlig grad om spørgsmålet om behovet for en omstrukturering af den græske gæld.

Set i lyset af dystre vækstprognoser, samt græske bankers akutte mangel på kapital, anbefaler trojkaen bestående af IMF, Den Europæiske Centralbank og EU-Kommissionen i sin vurdering af det græske reformforslag, at eurozonens finansministre kommer den græske regering i møde hvad angår ønsket om en omstrukturering af den græske gæld.

Ifølge den tyske avis Die Welt, der har set trojkaens vurdering af det græske reformforslag, har Grækenland brug for mindst 81 milliarder euro inden 2018 for at kunne dække landets gæld.

Heraf vil de internationale kreditorer skulle stille 74 milliarder euro til rådighed. Set i det lys kræver trojkaen, at Grækenland forpligter sig til »et vidtrækkende og troværdigt reformprogram«, før en eventuel omstrukturering af den græske gæld kan komme på tale.

I Berlin og andre europæiske hovedstæder har ledende ministre løbende afvist græske krav om en nedskrivning af den græske gæld som værende i direkte strid med EU-regler, der forbyder indirekte statsfinansiering af eurolandene.

Både eurogruppens chef, Jeroen Dijsselbloem, samt den irske, slovakiske og tyske finansminister såede før finansministermødet lørdag tvivl om rækkevidden af den græske reformvilje.

»Vi står over for usædvanligt svære forhandlinger,« sagde Wolfgang Schäuble på vej ind til mødet.

Dog tyder meget på, at den tyske regering er indstillet på at nå et kompromis med IMF, eksempelvis i form af en forlængelse af løbefrister på de græske lån. Søndag skal EUs stats-og regeringschefer tage endelig stilling til det græske reformforslag.