Euro-frimærker ubrugelige i udlandet
Euro-frimærker ubrugelige i udlandet
Euro-frimærker ubrugelige i udlandet
Vi skal for fremtiden slikke på frimærker med euro på forsiden. Det bliver i hvert fald en af konsekvenserne, hvis et flertal vælger at stemme ja til den fælles mønt.
Men i modsætning til mønter og sedler, kommer vi ikke til at kunne bruge eurofrimærkerne i udlandet, skriver Berlingske Tidende.
Der eksisterer ingen aftaler om, at man skal kunne bruge et dansk eurofrimærke i eksempelvis Frankrig.
I stedet vil de nationale postselskaber bevare deres monopoler.
Men selv om valutaen er euro, vil der fortsat være mulighed for at få nationale illustrationer på forsiden.
- Det bliver ikke ændret. Frimærkerne vil fortsat være danske, siger kontorchef Thomas Alslev Christensen fra Økonomiministeriet.
/ritzau/