UKRAINE: EUs udenrigsministre, der mandag eftermiddag er samlet til møde om den anspændte situation på Krim-halvøen, er blevet enige om at suspendere forhandlinger med Rusland i visumsager.
Det fremgår af et udkast til en erklæring, som udenrigsministrene sender ud senere mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Udenrigsministrenes reaktion skal ses som et svar på den russiske offensiv på Krim-halvøen.
Interfax skriver, at Rusland mandag eftermiddag har givet de ukrainske styrker på Krim en frist frem til klokken 04 natten til tirsdag til at overgive sig. Sker det ikke, vil russerne gennemføre et stormangreb.
BNB
Del: