EU mistænker Microsoft for magtmisbrug
EU mistænker Microsoft for magtmisbrug
EU mistænker Microsoft for magtmisbrug
EU-Kommissionen mistænker den amerikanske edb-gigant Microsoft for at misbruge sin magt på markedet for pc-programmer som løftestang til også at skaffe sig fordele på markedet for software til servere. Derfor har EU-Kommissionen sendt en formel advarsel til Microsoft, som har fået to måneder til at svare på Kommissionens beskyldninger, oplyste EU-embedsmænd i dag i Bruxelles.
Hvis svaret fra Microsoft ikke tilfredsstiller EU-Kommissionen, kan EU ikende det amerikanske firma en bøde på op til 10 procent af dets indtægter på verdensplan.
EU-Kommissionens skridt skyldes en klage over Microsofts adfærd fra et andet amerikansk IT-firma, Sun Microsystems.
/ritzau/Reuter