Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) kan ikke se, hvorfor danske skatteborgere skal hæfte for gæld i andre lande. Det siger hun til Politiken tirsdag - to dage før et møde, hvor der er lagt op til, at eurolandene tager et afgørende skridt mod et tættere finansielt samarbejde.

Og det undrer Marlene Wind, der er professor og EU-ekspert på Københavns Universitet.

- Vi ved rent faktisk ikke, hvad en bankunion kommer til at indeholde, og hvorvidt det kan være en fordel for Danmark at være med eller ej. Så jeg forstår ikke helt den klare udmelding fra statsministeren, siger Marlene Wind til Berlingske Nyhedsbureau.

Men statsministerens udmelding skal ikke ses som en blank afvisning af et tættere finansielt samarbejde med de andre EU-lande, mener professor Søren Dosenrode fra Aalborg Universitet.

- Nej, det tror jeg ikke. Tysklands Angela Merkel er også skeptisk, så Helle Thorning står ikke alene på det på det punkt. Og bortset fra nogle enkelte udtalelser, så har Thorning lagt sig meget tæt op af Angela Merkel, der er tøvende over for en bankunion i øjeblikket, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Marlene Wind finder det helt naturligt, at statsministeren har valgt at udsætte folkeafstemningen om de danske EU-forbehold. Og selv om rets- og forsvarsforbeholdene ikke har særligt meget at gøre med en eventuel bankunion, så er det - set med Helle Thorning-Schmidts EU-venlige briller - fornuftigt at vente til der er mere ro omkring ØMUen.

- Statsministeren får svært ved at overbevise danskerne om at sige ja til mere union, hvor tingene er så usikre. Og det er for risikabelt at gå ud og diskutere de her ting med danskerne, siger Marlene Wind.

Og det er svært at se, hvornår tiden bliver moden til en afstemning om forbeholdene.

- Når ØMUen har det godt igen, da det er det forbehold, der vejer klart mest. Så det ser ikke ud til at det bliver i denne her regeringsgrundlaget, siger Søren Dosenrode.

Marlene Wind mener i øvrigt også, at det vill være mærkeligt at bringe forbeholdene i spil i en tid, hvor der sker så meget i EU. Men de 20 år gamle forbehold kan betyde, at Danmark kommer til at sakke endnu mere bagud, når det gælder EU-samarbejdet.

- Vi har længe været på vej mod et Europa i to hastigheder. En udbrydergrupper, der kører fra resten, og Danmark tilhører resten og er ved at blive hægtet af. Eurolandene ønsker et meget stort hop fremad for mere overordnet beslutningskraft, siger professoren.

De danske forbehold gælder rets- og forsvarspolitikken, ØMUen og EU-borgerskab.