Statsminister Helle Thorning-Schmidt møder massiv modstand fra flere hjørner i folketingssalen, som kræver en folkeafstemning om den finanspagt, EU-lederne i øjeblikket er i færd med at stykke sammen. Men kravet kan vise sig at falde til jorden.

Flere eksperter er i hvert fald anderledes forbeholdne. Det er endnu for tidligt at konkludere, om aftalen kræver en folkeafstemning, lyder det.

- Man kan ikke lægge hovedet på blokken og endegyldigt sige, at det her er en overdragelse af suverænitet. Det kræver, at vi har den færdige aftale, før vi kan konkludere noget. Og i sidste ende er det så op til justitsministeriets topjurister at vurdere, om der er tale om afgivelse af suverænitet, siger Peder Nedergaard, professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

Dansk Folkepartis europaparlamentariker Morten Messerschmidt har ellers argumenteret for, at finanspagten ikke kan undgå at ryge til folkeafstemning, fordi den vil tillade, at EU-domstolene kan idømme Danmark bøder, hvis de nye budgetregler ikke bliver indført ved dansk lov.

- Danmark afgiver suverænitet ved at give EU-domstolen nye beføjelser til at dømme Danmark. Og når det sker, så er man inde i grundlovens paragraf 20, som kræver en folkeafstemning, siger Morten Messerschmidt til TV 2 News.

Peter Nedergaard vurderer imidlertid, at der er tale om et meget kompliceret spørgsmål, som man dårligt kan tage stilling til, før aftalen formodentlig ligger klar mandag aften.

Han mener ikke, at der er særlig stor sandsynlighed for, at finanspagten vil resultere i en folkeafstemning.

- Der er nu så mange knaster, der er slebet væk i forhold til at nå en aftale. Så hvis jeg skulle lave et væddemål, ville jeg helt klart lægge pengene på, at der ikke kommer en folkeafstemning, siger Peter Nedergaard.

Finanspagten skal forhindre en gentagelse af gældskrisen i blandt andet Grækenland. I december 2011 faldt forsøget på at skrive nye regler ind i den eksisterende EU-traktat til jorden på grund af britisk modstand.