En etageejendom på A.D. Burcharths Vej i Kolding står søndag aften i flammer.

Kolding Brandvæsen fik melding om branden ca. kl. 19.10, og da var branden allerede meget alvorlig, skriver kolding-netavis.dk.

Branden startede i en lejlighed på tredje sal, og tre af ejendommens øverste lejligheder er nu brændt helt ned, mens ilden har spredt sig til flere af de omkringliggende lejligheder.

En halv times tid efter branden brød ud, blev der kaldt assistance fra Kolding Brandvæsens station i Vamdrup. Og ca. kl. 20.45 blev der også kaldt assistance fra Tyrstrup Frivillige Brandværn.

Øjenvidner på stedet fortæller ved 20.40-tiden, at ilden har bredt sig hen ad taget på det meste af etageejendommen og alle lejligheder får betydelige vandskader, da der sprøjtes vand på taget langs hele ejendommen.

Opdateres...