En tur til Mars og tilbage igen ville blive markant lettere, hvis der fandtes tankstationer i rummet. I dag løber satellitter hurtigt tør for brændstof
Hverken guld eller platin, men vand.
Selvom H2O måske ikke er det første, der popper op i dit hoved, når du hører ordet 'minedrift', er det netop det, flere firmaer lige nu drømmer mest om at sprænge ud af overfladen på asteroider.
Vand kan nemlig omdannes til raketbrændstof, og det er der hårdt brug for i rummet, lyder det fra ph.d. i astronomi Line Drube, som forsker i asteroider på Institute of Planetary Research ved det tyske Rumfartscenter i Berlin.
»Hvis du for eksempel gerne vil til Mars og tilbage igen, ville det være en stor fordel, hvis der var en station, hvor man kunne tanke op undervejs. Det ville også gøre det muligt at rejse længere ud i rummet« siger hun til Videnskab.dk.
»I dag skal du bruge 100 kilo brændstof for at få ét kilo brændstof op i rummet. Det vil sige, at hvis du lige nu sender en satellit i bane om Jorden, løber den tør for brændstof efter et stykke tid, og så ligger den bare derude som rumskrot.«
»Hvis du kunne lave brændstoffet derude, ville det virkelig gøre en forskel, siger Line Drube, som for nylig var til en konference om 'space mining' i Luxembourg, hvor flere af de store firmaer og fremmeste forskere på feltet mødtes.«
Nogle asteroider indeholder råstoffer, eksempelvis platin, i mængder, som langt overstiger, hvad man kan finde her på Jorden. Med det in mente virker det måske mærkeligt, at det mest eftertragtede indhold på asteroiderne lige nu er vand.
Forklaringen er simpel: Ét vandmolekyle består som bekendt af et enkelt oxygenatom og to hydrogenatomer, der også går under navnet brint. Brint og oxygen kan bruges som raketbrændstof. Hvis man splitter vandet på en asteroide op, kan man altså producere brændstof til raketter og satellitter i rummet.
»Hvis man forestiller sig, at man bare kunne fylde nyt brændstof på alle satellitter – TV, navigation, kommunikation – i stedet for at sende nye op, så har man en virkelig fed forretning,« siger Line Drube.
Der mangler dog stadig meget forskning, før man kan være sikker på, at minedrift i rummet er mulig. Forskerne er eksempelvis i tvivl om, hvad overfladen på en asteroide overhovedet er for en størrelse, forklarer Line Drube.
»Forskningen, der bliver lavet i dag, handler mest om ting, der muligvis bliver relevante i fremtiden, for eksempel hvordan vi kan forvente, at overfladematerialet på en asteroide er.«
»Firmaerne vil gerne vide, hvordan overfladen reagerer med maskiner, hvad de kan forvente, når de lander på en asteroide, og hvordan den vil reagere, hvis de prøver at lave minedrift. Den bedste løsning er at tage ud til en asteroide og se for sig med egne øjne,« forklarer Line Drube.
Og netop dét forsøger flere forskergrupper, eksempelvis gennem NASA-missionen Osiris Rex, som efter planen når frem til asteroiden Bennu i august 2018.
Line Drube forestiller sig, at reel minedrift på asteroider og optankning af satellitter i rummet ligger omkring 10-25 år ude i fremtiden, men at de første tests nok vil begynde at poppe op inden for det næste årti – helt afhængigt af, hvor mange penge der bliver skudt i forskningen.