Hun har lige besteget Kilimanjaro. Det var hårdt, men det er ikke den eneste udfordring, Københavns børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev har kæmpet med det seneste år. Hun er blevet vraget som Venstres spidskandidat til kommunalvalget. Det er hun skuffet over. Men hun er også en fighter, der klør på – også når det gør ondt.

Don’t worry dear Pia. It is politics, this is nothing.’

Frankrigs ambassadør i Danmark Francois Zimeray er en nær ven af Pia Allerslev. Så snart det i efteråret stod klart, at hun var blevet vraget som Venstres spidskandidat til det kommende kommunalvalg til efteråret, skrev han til hende.

Beskeden var ikke til at tage fejl af: ’Op med humøret, du kommer videre’.

Det var på ingen måde Pia Allerslevs eget ønske at vige pladsen. Ved det seneste kommunalvalg i 2013 høstede hun knap 14.000 personlige stemmer – kun Københavns overborgmester Frank Jensen (S) fik flere.

Hun blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation i 2001. I 16 år har hun brændt for politik. Hun ville gerne fortsætte, men den 31. december 2017 er det slut. Hendes politiske karriere er forbi. Det blev afgjort den september aften sidste år, da hun blev vraget af sine egne partifæller.

Ved opstillingsmødet i Nørrebrohallen viste stemmeoptællingen med al tydelighed, at både bestyrelsen og flertallet af de fremmødte Venstre-medlemmer ville noget andet. 55 stemte på Pia Allerslev, mens hendes udfordrer Cecilia Lonning-Skovgaard fik 142 stemmer.

Allerede da hun trådte ind i hallen og så, hvor mange VUere der var mødt op, vidste Pia Allerslev, hvor det bar hen. De unge havde på forhånd tilkendegivet, at de ville stemme på hendes modkandidat. Ikke desto mindre kæmpede hun til det sidste, holdt hovedet højt og gik på talerstolen som planlagt. Hun sad med sin kæreste på den ene side og en god ven på den anden. Men da resultatet forelå, var det ikke sjovt. Hun havde forberedt en opdatering til Facebook og Instagram – og kort efter kunne hendes følgere læse: ’Når du bliver sparket hårdt bagi, er det livet, der siger, at du skal i en anden retning’.

Hun tog lussingen til efterretning. Kritikken fra baglandet gik bl.a. på hendes personlige stil og ’for megen optræden på den røde løber’.

På kommentator-sprog må resultatet betegnes som ’et sviende nederlag’. Derfor gjorde omsorgen, der fulgte med ordene fra Francois Zimeray, så godt dagen efter afstemningen.

Gør ondt

Hvad der er foregået bag lukkede døre, ved Pia Allerslev af gode grunde ikke. Der gik lang tid, før det overhovedet gik op for hende, at nogle ønskede en anden spidskandidat.

»At blive valgt fra, fordi nogle har besluttet, at de ikke tror på dig. Det gør ondt – indeni. I sådan en situation kommer man igennem hele følelsesregistret. Jeg har været gennem alle stadier – været forundret, vred, ked af det og følt mig svigtet af folk, jeg stolede på. Men heldigvis ved jeg, at jeg har gjort det godt. Jeg ved, at jeg har knoklet for mit parti og for at skabe resultater i alle de år, jeg har haft min gang på Københavns Rådhus,« siger hun, der er god til at minde sig selv om sejrene, som da hun for nylig sad i Royal Arena (Københavns nye multiarena, red.) og vidste, at hun har været med til at lægge grundstenen til det byggeri.

Efter sådan en øretæve kunne andre have brug for at kravle ned under dynen og gemme sig lidt, men Pia Allerslev havde det stik modsat. Hendes kæreste aflyste en forretningsrejse for at være der for hende, hvilket hun i første omgang syntes var helt unødvendigt. På dagen var hun alligevel lykkelig for at have ham ved sin side, da hun måtte se sig slået, men allerede næste dag da hendes eksmand fuld af forståelse ringede for at høre, om hun var ’klar til at få børnene’, mandede hun sig op.

»Ti sekunder før jeg begyndte at tude – igen, kom de ind ad døren. Så tog mor-delen af mig over. Børnene havde selvfølgelig også fulgt med i, hvad der var sket, og var usikre på en masse ting. Men jeg kunne berolige dem med, at der ikke kom nogen og fjernede vores internet, og at vi selvfølgelig kunne blive boende i lejligheden. Jeg har virkelig været ked af det og skuffet, men jeg er også sådan indrettet, at jeg er nødt til at se fremad, for jeg kan alligevel ikke ændre dét, der er sket. Jeg kunne have siddet i min sofa siden september og tudet, men det ligger simpelthen ikke til mig. Det er lidt ligesom med Kilimanjaro..., siger hun med hentydning til en strabadserende tur, hun for nylig er kommet hjem fra.

Hun besteg Afrikas højeste bjerg for at samle penge ind til Børneulykkesfonden, som hun er ambassadør for.

»På intet tidspunkt tvivlede jeg på, at jeg nok skulle klare den. Sådan har jeg det, uanset hvilken udfordring jeg står overfor,« siger hun, der bl.a. gennemførte turen med sin kæreste Henrik Uth, der er stifter af Climb for Charity.

I god form

Selvom hun tidligere har cyklet til Paris, har løbet maraton og har en god grundform, var der tidspunkter på vejen op, hvor overskuddet var minimalt. Det var udelukkende hendes stædighed og indædte tro på sig selv, der fik hende til at blive ved.

Hun havde ellers gjort sit hjemmearbejde grundigt. I december måned var det kæmpe vandrestøvler og ikke høje hæle, der ledsagede habitjakken og nederdelen, når hun tog på arbejde – så hun kunne vænne sig til det uvante fodtøj. Udholdenheden blev testet, når hun i weekenderne tilbagelagde kilometer efter kilometer med rygsæk eller trænede på trapperne i Codanhus, hvor der er 18 etager til toppen.

Alligevel er det svært at forberede sig på, hvordan man rent faktisk reagerer, når man står i en så uvant situation, som det er at følge et spor op ad en ujævn bjergside i flere kilometers højde. Pia Allerslev hundefrøs og sov dårligt i de ukomfortable omgivelser. Det tærede på kræfterne – og hvor den knap 40 kilometer lange tur op ad det seks kilometer høje bjerg den første dag gik igennem jungle og blev akkompagneret af eksotiske lyde fra aber og andre dyr, blev landskabet hurtigt mere goldt og barskt. Og Pia Allerslev var presset.

»Jeg havde forestillet mig, hvordan jeg skulle bruge turen til at få styr på min fremtid. Hvad der skal ske efter november, men bjerget stjal mine tanker. Jeg blev mere og mere tom i hovedet og satte til sidst bare det ene ben foran det andet.«

Det faldt hende ikke på noget tidspunkt ind at give op, selvom hun var vildt udmattet og måtte lade de andre gå i forvejen. Det sidste stykke mod toppen måtte hun holde pause hvert tredje minut, men noget indeni sagde: ’Fandeme nej, jeg gør ikke noget halvt’.

Følelsen, da hun endelig stod på toppen og kunne kramme sin kæreste og samtidig sammen med resten af holdet havde samlet 700.000 kroner ind til velgørenhed, var selvfølgelig helt unik.

Bruger sig selv

At bruge sig selv til at sætte fokus på en sag har i høj grad kendetegnet Pia Allerslevs tid som borgmester. Hendes stil er meget personlig, og det falder hende naturligt at bruge sig selv i sit arbejde. Hun blev for alvor et kendt ansigt, da hun i 2011 stillede op i ’Vild med dans’. Men hun er ikke bange for at lægge sig på gulvet i en børnehave og agere en, der er kommet til skade, for at sætte fokus på førstehjælp, eller trække i træningstøjet og få pulsen op sammen med en flok børn, når skolens temauge har bevægelse som overskrift. Ligesom der findes masser af billeder, hvor hun tager det første spadestik, klipper snoren over i forbindelse med en indvielse eller deltager i en filmpremiere.

At nogle har opfattet det som useriøst og har fået dem til at rynke på næsen, kan hun ikke følge. Selvom det måske netop var den tilgang, der i sidste ende kostede hende jobbet, føler hun ikke, at hun kunne have gjort det anderledes, for det er sådan, hun er.

»Jeg kan simpelthen ikke følge dén med, at jeg har været for meget på den røde løber. Man er på den røde løber i 13 sekunder, og de film var jeg jo gået ind at se alligevel. Jeg synes, det er vigtigt at sætte sig selv i spil, og det kan du gøre på mange måder. Det giver ikke mening at tale om, at skolebørn skal bevæge sig mere eller spise sundere, hvis man ikke selv går foran med det gode eksempel. Ligesom det er nemmere at forstå de udfordringer, skoleledere eller pædagoger står overfor, når man rent faktisk bevæger sig ud blandt folk.«

Vild med dans

Da hun sagde ja til at deltage i ’Vild med dans’, var det ikke en pludselig indskydelse, men en bevidst strategi, hun havde overvejet grundigt. Hun havde oplevet, hvordan hun kunne arbejde 80 timer om ugen og stadig møde masser af mennesker, der ikke anede, hvem hun var. Hun kunne se, at der skulle mere til for virkelig at bryde igennem lydmuren. At den hårde træning samtidig satte skub i en livsstilsændring og en langt større kropsbevidsthed, som hun endnu holder fast i, var en velkommen bonus.

Hendes overbevisning var og er, at vælgerne langt bedre kan forholde sig til et menneske af kød og blod, end udelukkende at blive præsenteret for tal og budgetter.

»Jeg havde lyst til at vise en anden side af mig selv. Det må man sige, jeg fik gjort,« siger Pia Allerslev og understreger, at hun ikke siger ja til hvad som helst.

Der skal være et større formål, og hun har helt sikkert inspireret mere end én, da hun trådte ud på det berømte dansegulv i bedste sendetid, vel vidende at hun vejede lidt for meget. Det stod da også hurtigt klart, at hun ikke var den allermest yndefulde, når hun svingede hofterne og gjorde sit bedste for at følge sin partner Michael Olesens bevægelser i takt til musikken.

»Jeg var virkelig udfordret. Det var blod, sved og tårer fra begyndelsen, hvor jeg virkelig ikke kunne noget, til jeg efterhånden så småt begyndte at forstå, hvad det handlede om,« siger Pia Allerslev.

Hun gik fra en størrelse 42 til størrelse 38 i løbet af de ti uger, hun var med, og husker tydeligt, hvordan hun kom ind på systuen en af de sidste uger, og kiggede på en gine, hvor der hang en af de body-stockings, som kjolerne altid blev syet op omkring. Spontant udbrød hun: ’Ej, bare jeg havde sådan en krop’. Da syersken fortalte, at det var hendes kjole, kunne hun knap tro det. Men siden har hendes mål været ikke at komme i nærheden af 90 kilo igen.

Hun ved godt, hvad der skal til. Hun skal holde igen med slik og rødvin, og i hendes kalender er tiden fra otte til ni hver morgen afsat til træning. Alligevel kniber det i perioder med at fastholde målsætningen, men hun har fundet ud af, at det hjælper gevaldigt at sætte sig et nyt mål og sige det højt. Derfor har hun netop meldt ud, at hun vil gennemføre en halv ironman til juni.

Nye veje

En anden oplysning, hun også valgte at dele på de sociale medier, var, da hun sidste år skulle skilles fra sine børns far. Parret havde på det tidspunkt været sammen i 15 år, men var havnet i samme situation som så mange andre.

»Pludselig har man glemt, hvad man forelskede sig i. Man glemmer at tale sammen og er optaget af hver sit. Det kræver opmærksomhed at pleje et parforhold, og når man hver især har travlt, kan det være svært at huske på, selvom man har alle de bedste intentioner,« siger hun.

For år tilbage, inden det gik skævt, blev parret afbildet i ens Brøndby-trøjer og brugt som det gode eksempel. De blev bedt om at øse af deres gode råd og erfaringer med netop at bevare parforholdet, men ifølge Pia Allerslev var det ikke nemt at bevare gnisten. Men det var bestemt heller ikke nemt at tage konsekvensen.

»Det var en vanvittig svær situation. Jeg var jo overbevist om, at det skulle være os for evigt, men vi måtte erkende, at sådan skulle det ikke være,« siger hun.

Når det ikke kunne være anderledes, føler hun dog, at familien er kommet godt videre hver for sig. Hun er flyttet i en lejlighed midt i byen og har børnene hver anden uge. Og hun er blevet endnu mere bevidst end nogensinde om at lære sine børn vigtigheden af at få talt sammen om tingene.

»Det har været nogle dyre lærepenge, men det er så vigtigt, at vores børn får evnen til at forklare, hvordan de har det, og at de tør tale om deres følelser. Jeg taler meget med dem om, hvad der er godt, og hvad der er skidt. Jeg tvinger dem simpelthen til at mærke efter, og de skal turde sige til og fra,« siger hun.

Kun fire måneder efter sin skilsmisse mødte hun en ny mand. Det var ikke hendes intention, og hun havde egentlig troet, at der skulle gå en rum tid, før hun skulle i gang med at date igen – men hun er smaskforelsket, og dét, der bare skulle have været et businessmøde, udviklede sig hurtigt til noget helt andet.

»Han gik fra at være et pænt jakkesæt til at være vildt interessant i takt med, at jeg fandt ud af, hvor meget vi havde til fælles, som f.eks. vores interesse for sport og eventyr. Han har levet et meget anderledes liv end jeg og boet rundt omkring i verden. Og han er i hvert fald ikke bange for at sige til og fra, hvis der er noget, han ikke synes er i orden. Han er ikke dén, der står i hjørnet, mens jeg vimser rundt, og det er rigtig rart,« siger Pia Allerslev.

Hun havde ikke tænkt sig, at hun skulle have en ny kæreste så hurtigt, men hun greb chancen for at finde kærligheden på ny, da den viste sig. På samme måde har hun tænkt sig at gribe sit nye arbejdsliv an. Hendes yndlingsfilm ’Sliding Doors’ handler om, hvordan livet former sig afhængig af, hvilken vej vi vælger – og at der er mange veje, hvis vi tør gå ad dem.

Hun har taget Francois Zimerays ord til sig: Det er bare politik.

Snart er det tid til at tage en anden vej.