Havde lånt 200.000

Et par dage efter modtog hun en kopi af et dokument, hvoraf det fremgik, at Henriette Kjær og Erik Skov Pedersen i 2005 havde lånt 200.000 kr. af et arkitektfirma i Vejen – og nederst på papiret stod Yvonne Gerda Pedersens navn.

- Jeg har aldrig skrevet under på det dokument. Aldrig. Det er jeg fuldstændig sikker på. Min underskrift må være forfalsket, siger hun.

Henriette Kjær og hendes mand har tidligere været eksponeret i medierne på grund af dårlig økonomi. Det førte i 2005 til, at hun måtte forlade sin post som forbrugerminister, da hun og Erik Skov Pedersen blev dømt som dårlige betalere på grund af manglende betaling af to sofaer og en markise. Siden har Henriette Kjær skabt sig et politisk comeback – og er i dag politisk ordfører.

Ægte underskrift?

Erik Skov Pedersen fastholder over for Berlingske Tidende, at underskriften på det famøse brev er ægte og stammer fra hans mor.

- Det er helt hen i vejret og lodret forkert. Det er muligt, at der foreligger en politianmeldelse, men det, den bygger på, er lodret forkert og falsk.

Den underskrift der forelægger er ægte?

- Ja – 100 procent.

Det er altså din mors?

- Ja, 100 procent, siger Erik Skov Pedersen, der mener, at hans mor må være senil.

Erik Skov: Jeg er rystet

- Det er foregået med vitterlighedsvidner i hendes bank, BG Banken i 2005, og jeg er rystet over, at man vil bruge en gammel halvsenil dame til at fortsætte hetzen mod os. Men vi har fuldstændig styr på de her ting, og af dokumentet fremgår det, at hun selv har skrevet under, og pengene er indsat på hendes konto. Det her overgår min værste fantasi over ting, der kan foregå. Der er nothing i det, siger Erik Skov Pedersen.

Han henviser videre til en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at han og Henriette Kjær "