Erik og Anni flytter fra slot til skrot
Når millionerne ikke længere ruller ikke ind på kontoen, må man sætte tæring efter næring. Det har kendisparret Erik og Anni måtte sande.
Når millionerne ikke længere ruller ikke ind på kontoen, må man sætte tæring efter næring. Det har kendisparret Erik og Anni måtte sande.
Forleden holdt et flyttefirma udenfor parrets tidligere, mondæne adresse og slæbte de tunge ting af Erik og Annis bohave ud i flyttebilen.
Men hvor parret i dets velmagtsdage havde overladt hele læsset til flyttemændene, gav de nu et nap med at få slæbt madrasser og marmorstatuer ud. Det skriver ugebladet Se og Hør i denne uge.
LÆS MERE:
Og det er ikke kun adressen, der er blevet ændret for det før så celebre kendispar. Før finanskrisen var det et velkendt syn i Nordsjælland at se Erik Damgaard for fuld blæs i en ordentlig Jaguar. Men ifølge ugebladet kører han nu rundt i en ydmyg, lyseblå Fiat Punto. Den går dog ikke hos fru Fønsby. Hun kører nemlig stadig rundt i parrets smarte Porsche Cayenne.
På trods af at parrets nye domicil ligger tæt på Gentofte Sø, bliver de ikke lullet i søvn til lyden af søens blide bølgers brus. Det skal trafikstøjen fra Helsingørmotorvejen, som ligger meget tæt på den, gule villa, nemlig nok sørge for.
LÆS OGSÅ:
Men snart skal Anni Fønsby vænne sig til helt nye omgivelser. Det sker, når hun sammen med parrets fælles datter, Victoria, skal afsone sin fængselsdom på halvandet års fængsel for rufferi, som Landsretten idømte hende i juni.