Erik Brandt og Vivi Siggaard er færdige i ’Vild med dans’.

Det står klart, efter parret fredag aften tabte omdansen til den tidligere badmintonspiller Tine Baun og partneren Frederik Nonnemann.

Erik Brandt og Vivi Siggaard var på forhånd bookmakernes favoritter til at blive stemt ud, og parret fik da også de absolut laveste dommerpoint. Sølle ni point blev det til, selvom dommerne ellers prøvede at være søde ved den 70-årige aldersveteran.

Der er nu ti par tilbage i årets dansekonkurrence.