Franske Paris Saint-Germain vil være et af verdens største sportsbrands. Måske med Michael Laudrup som ny manager.

Med få undtagelser er Champions League-vinderen i 20 år næsten som en selvfølge kommet fra en af de fire store fodboldnationer: Spanien, Tyskland, Italien eller England. Fremover vil en femte nation utvivlsomt presse sig på til et medlemskab af denne elite-gruppe, nemlig Frankrig. 

Det skyldes ikke mindst hovedstadsklubben Paris Saint-Germain, der lige nu ifølge den franske avis L’Équipe har kontaktet Michael Laudrup med henblik på at gøre ham til klubbens kommende træner i stedet for Carlo Ancelotti, når denne som ventet skifter til Real Madrid.

Kommer Laudrup til den franske hovedstad, vil han her få et helt andet spillermateriale at arbejde med, end han er vant til i Swansea, og han vil næppe stå i den samme konflikt, som den, der netop nu udspiller sig mellem Swansea og Laudrups agent, Bayram Tutumlu.

Paris Saint-Germain var indtil for to år siden et europæisk mandskab med et hæderligt niveau, der dog havde problemer med at markere sig i den franske Ligue 1. Men på noget nær rekordtid er klubben vokset til seriøst at kunne udfordre mastodontklassen, hvor man finder klubber som Real Madrid, FC Barcelona, Bayern München, Juventus, Chelsea og Manchester United. 

Blandt flere årsager er der især to, der springer i øjnene. For det første købte Qatar Investment Authority i 2011 sig ind som hovedaktionær i den franske klub og pumpede straks oliemillioner i truppen. Og for et år siden supplerede PSG, som klubben kaldes i folkemunde, en i forvejen stærk trup med endnu flere klassespillere, deriblandt en karismatisk superstjerne, der kunne gøre en forskel: svenskeren Zlatan Ibrahimovic.

Selv om PSG i sidste sæson også hentede et endnu større sportsikon, David Beckham, til klubben, var Zlatan Ibrahimovic’ sportslige betydning for holdet uden sammenligning den klart største i forhold til englænderen, der da også valgte at stoppe sin aktive karriere for nylig. 

Modsat Ibrahimovic, der via sin agent afviser rygter om en tilbagevenden til italiensk fodbold og fastslår, at han bliver i Paris, uanset om træneren hedder Carlo Ancelotti eller måske Michael Laudrup. 

Nu vil nogle nok med en vis ret påpege, at én mand ikke kan gøre hele forskellen på et hold. Men det er bare svært at komme uden om, at Paris-klubben i Zlatan Ibrahimovic’ første sæson i klubben vandt det franske mesterskab for første gang siden 1994. Med svenskeren som den franske ligas topscorer. Ligesom han spillede en vigtig rolle for PSG i Champions League, hvor holdet nåede kvartfinalen mod FC Barcelona. Og det var kun med nød og næppe, at spanierne gik videre på reglen om flest scorede udebanemål efter 2-2 i Paris og 1-1 på Camp Nou.

Med al respekt for Zlatan Ibrahimovic’ evner til at gøre en forskel er det dog i endnu højere grad den massive investering fra arabisk side, der har gjort PSGs tigerspring fra middelmådighed til verdensklasse muligt, ligesom den franske klub nu er en af verdens rigeste. 

Det statsejede Qatar Investment Authority (QIA) har til formål at investere overskuddet fra landets olie- og naturgas-produktion i ind- og udland, for at man i Qatar kan blive mindre afhængig af svingende energipriser. Og det gør man så blandt andet i sportens verden, hvor QIA angiveligt har betalt ca. 560 mio. kr. for at blive eneaktionær i PSG.

Derudover har araberne ifølge New York Times yderligere investeret svimlende 1,9 milliarder kroner i forsøget på at løfte Paris Saint-Germain op i den ypperste verdenselite.

Den franske klub lever dermed fuldt ud op til sit slogan: Rêvons plus grand (Drøm større). Og klubbens præsident, Nasser Al-Khelaifi, lægger da heller ikke skjul på målet, selv om det er vigtigt at hæfte sig ved, at arabernes incitament for at pumpe penge i den franske klub er, at det er en investering. Altså, der skal tjenes penge.

- Vores ambition er at gøre Paris Saint-Germain til et af verdens største sportsbrands, siger han.

Med rygdækning fra QIA, der anslås at eje aktiver for 60 mia. dollar (335 milliarder kroner), skal det såmænd nok lykkes.