KOMMENTAR
Visse mekanismer gentager sig hvert år; et hold taber tre kampe, og medierne spørger træneren, om hans hold er i krise, hvorpå han svarer, at der muligvis er tale om resultatmæssig krise, men at det blot er et spørgsmål om hårdt arbejde, før det vender.
Spiludbyderne sænker odds på, at den pågældende træner bliver den første, der bliver fyret, og efter næste nederlag spørger vi klubdirektøren, sportschefen eller bestyrelsesformanden, om trænerens job er i fare. Det er det ikke.
Somme tider lyder svaret, at intet er sikkert i fodbold, men den pågældende beslutningstager har hidtil aldrig bekræftet, at træneren ville blive fyret næste dag. Nogle gange bliver han det alligevel.
Andre gange gør han ikke. Udfaldet er ikke til at gætte ud fra forløbet, for i den slags situationer er der ingen, der ser nogen grund til at rutte med sandheden i det offentlige rum.
I denne tid er det FC Nordsjælland, der lægger klub til mekanismen, og i går var det Allan K. Pedersen, der blev spurgt, om Kasper Hjulmand stod til fyring. Det kunne han aldrig drømme om at diskutere i medierne, svarede han.
Så hvad får vi egentlig ud af hans svar? Intet hvis vi udelukkende skal have et godt fif til et spil på sæsonens næste trænerfyring. Men dog lidt, hvis vi forholder os til pointen i hans svar: At FC Nordsjælland er en klub, der over de seneste 10-12 sæsoner er bygget op på troen på et fast koncept, en rød tråd.
For deri ligger vel selve historien om FC Nordsjællands succes: At klubben over en årrække har bygget op, indtil det en forårsdag sidste år toppede med et mesterskab, og at truende nedrykninger siden ansættelsen af Morten Wieghorsts ansættelse i 2006 aldrig undervejs gav anledning til seriøse overvejelser om trænerfyringer.
Skulle en krise gøre det nu? Det ville jeg ikke kunne få til at hænge sammen, og det var vel andre steder end på træningsbanen, den røde tråd blev flosset.
Træneren har rigtig nok et tungt ansvar for, at hans hold ikke skaber chancer og med egne ord mangler idéer, gennembrudskraft, og evner til at forsvare sig mod dødbolde. Men han bærer trods alt en vigtig plads i det sportslige udvalg ikke hovedparten af ansvaret for, at klubben har skiftet helt vildt ud i truppen, og i går kun havde tre spillere med i startopstillingen, der også var med, den dag den vandt 3-0 over Horsens og blev mester i 2012.
Det gør ejer Allan K. Pedersen og den stressramte sportschef Jan Laursen. FC Nordsjælland har altid betragtet sig som et sted, hvorfra der var jævnlige afgange til udlandet, men det var først fra mesterskabssæsonen, at der blev tale om massetransporter ud af Farum.
Jeg har ladet mig fortælle, at klubben har skruet op for lønbudgettet og nu kan lokke med ganske pæne gager, men endnu mangler de at bevise, at de er pengene værd. Og at Pedersen og Laursen handlede både rigtigt og i tråd med konceptet om kontinuitet.
Jeg kan ikke afvise, at Kasper Hjulmand en dag i foråret bliver fyret, hvis AKP skal finde et chok frem fra skuffen. Men det vil i så fald blot være det sidste klip i FC Nordsjællands røde tråd.