Er du den heldige vinder? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

I alt 17 millioner kroner.

De står og venter på to heldige lotto-spillere efter lørdagens trækning. De to spillere fra henholdsvis Gentofte Kommune og Færøerne ramte de 7 rigtige tal.

Dermed må de deles om de 17 millioner kroner. Det svarer til 8.553.292 kroner til hver, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Dertil kommer, at en heldig spiller fra Aalborg kan glæde sig over at have vundet en million. Spilleren vandt på ekstra-trækning. Søndag aften ved Danske Spil endnu ikke, hvem vinderne er i Aalborg og på Færøerne.

Mens vinderen i Gentofte Kommune, der mere præcist bor i Charlottenlund, ikke behøver at tjekke sin kupon en ekstra gang. Vinderen har nemlig spillet via plus-abonnement, og det betyder, at Danske Spil tager kontakt via et telefonopkald.

»Men jeg har ikke fået at vide, at vi har fået kontakt endnu,« siger Marie Grabow Westergaard, pressechef i Danske Spil, til BT.

Kuponen fra Færøerne er købt hos Færøya Keypssamtiøka på N.P. Gøta 15 i Klaksvik, mens vinderen fra Aalborg har købt kuponen købt hos Købmanden på Boulevarden, Boulevarden 33A.

Hos Danske Spiler glæder man sig især over, at man i nær fremtid skal sendte et stort millionbeløb til Færøerne.

»Det er dejligt, at nogle vinder oppe på Færøerne. Det er ikke så tit, at de vinder de store gevinster,« siger Marie Grabow Westergaard.

Hun fortællere videre, at der som regel går nogle dage og op til en lille uges tid, når Danske Spil efterlyser vindere, til de melder sig.

Så bor du på Færøerne, eller i Aalborg, kan du med fordel tjekke din kupon. Vindertallene, du skal kigge efter, er:

Vindertal:

8, 11, 12, 14, 18, 22, 29

Tillægstal:

25