Det gode ved Starbucks er, at du kan bestille din kaffe lige nøjagtigt, som du bedst kan lide den. Der er en næsten uendelig mængde af ingredienskombinationer, så du kan få lige den slags mælk, sødestof eller temperatur på drikken, du foretrækker.

Kompliceret kaffe er dog blevet taget til et helt nyt niveau, efter en bruger på det sociale medie Reddit har delt et billede af en påstået kaffebestilling, skriver Daily Mail. Flere hundrede har kommenteret billedet på Reddit, og mange spekulerer over, om ikke bestillingen er falsk. Dog er en del kommentarer fra folk, der siger, de er baristaer, som fortæller, at det ikke er unormalt med meget komplicerede bestillinger.

Overskriften på opslaget lyder 'en ven har lige sendt mig dette' og nedenunder ses den famøse liste af krav, som den anonyme kunde stiller.

Bestillingen er på en såkaldt frappuccino baseret på fløde med vaniljepulver, der indeholder hele 19 forskellige ingredienser. Ordren er så specifik, at den blandt andet indeholder ønsker om en nøjagtigt tilsat mængde sojamælk og at drikken skal serveres præcis 34 grader varm.

'Jeg har arbejdet i en lille café i cirka seks år. Vi har haft mange advokat/læge/politiker-koner, der havde komplicerede bestillinger. Jeg tror, at for nogle mennesker er det at være til besvær en hædersbevisning eller noget at være stolt af,' skriver en af Reddit-brugerne i en kommentar.

Billedet har også skabt stor debat om, hvorfor nogle mennesker har et behov for at lave ekstraordinært besværlige bestillinger, og hvordan de overhovedet har fundet ud af, at det netop er denne kombination af ingredienser, der resulterer i den perfekte kaffe.

'Jeg ved, at det er falsk (bestillingen, red.), men der er folk, der bestiller overdrevet kompliceret lort som det her. Mit spørgsmål er, hvordan de nogensinde finder ud af, at de kan lide deres 'kaffe' på den måde? Altså hvilken serie af begivenheder skal der til, for at du finder ud af, at du kan lide præcis seks sukkerknalder og tre sødemiddeltabeletter sammen med to fløde, en skummetmælk og to isterninger?' undrer en anden bruger på det sociale medie sig.

Ordren kan være en smule svær at tyde, fordi der er en masse forkortelser. Herunder kan du se, hvad ordren præcis indeholder:

Gr står for 'Grande', som er den almindelige størrelse på en kop kaffe hos Starbucks. Vbean står for vaniljepulver, mens crmfr står for flødebaseret frappoccino.

Derudover er der en lang liste med hele 27 specifikationer.

  • Med piskefløde

  • 0,5 (halvt shot) sojamælk

  • Laktosefri mælk

  • 0,14 dele af et shot med fløde

  • I en 'Venti'-størrelse kop

  • Intet is

  • Intet vand

  • Stevia og Monk-frugt sødemiddel

  • Honning

  • Ekstra kokosflager

  • Ekstra karamel

  • Ekstra græsk yougurt

  • Matcha-pulver (en slags grøn te, red.)

  • Skum

  • Koppen må ikke være helt fyldt

  • 34 grader varm

  • Banan

  • Jordbær

  • 2 skefulde proteinpulver

  • Tilføj frappoccino-chips

  • Rørsukker

  • Intet flødeskum

  • Intet sødet fløde

  • Tilføj agave-sirrup

  • Top med blåbær

  • 0,3 dele af et shot med mandelmælk

  • 0,152 dele af et shot med kokosmælk