I Manchester i England skulle politiet til at fuldføre en ransagning af en lejlighed.
På vejen mødte politiet 36 år gamle Gavin Kelly, der boede i stueetagen.
Politiet spurgte ifølge Manchester Evening News Kelly, om han kendte til noget interessant i bygningen.
Svaret lød overraskende nok - 'ja'.
»Ja, selvfølgelig. Ovenpå i lejilgheden. Kokainen,« sagde han.
Se også: Videoen der får smilet frem: Her flygter formodet butikstyv ind i glasdør
Om Gavin Kelly var tynget af skyld eller var påvirket af sine egne stoffer, nævner historien intet om. Men af foreløbigt uforklarlige årsager, så ledte han hvert fald myndighederne hen til sit eget lager af narkotika.
Der var 1 kg. kokain, som man estimerer har en værdi af 100.000 pund svarende til 820.000 danske kroner. Derudover konfiskerede politiet i Manchester også 70.000 pund i kontanter - svarende til omkring 580.000 danske kroner. Narkohandlerens Audi A6 TDi blev også konfiskeret.
Se også: Kærestepar troede, at de havde en hyggelig aften alene - overvågningsvideo viste noget helt andet
Efterfølgende erklærede Gavin Kelly sig skyldig i at være i besiddelse af kokainen med henblik på at videresælge den og hvidvaskning af penge. Han modtog en straf på otte års fængsel i Manchester Crown Court.