- Det er pinligt, at vi overhovedet arbejder sammen med en organisation, der arbejder på den måde. Både, når man tænker på Lars Løkkes rejseudgifter og så, at der har foregået korruption, siger Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl.
Udviklingsminister Christian Friis Bach må tage konsekvensen og trække Danmark ud af organisationen, der har modtaget 90 millioner danske bistandskroner i løbet af de sidste tre år, mener Christian Juhl.
- Det er ikke en organisation, der kan varetage opgaver for dansk udviklingsbistand, så det er vi nødt til at indstille, siger Christian Juhl.
Den sydkoreanske rigsrevision udkom med sin kritik i november 2012, da Lars Løkke sad som formand for GGGI. Efter alt at dømme, foregik korruptionen før Lars Løkke Rasmussen satte sig i formandsstolen. {embedded type="node/polls" id="27224865"}{embedded type="node/polls" id="27224865"}