Det kan blive nødvendigt at skille sig af med bestyrelsesformanden i DONG, Fritz Schur, hvis virksomhedens grønne linje skal fastholdes. Det mener Enhedslistens energiordfører, Per Clausen.

- Efter at det er kommet frem, at det er satsningen på vind, som er den centrale uenighed i DONG, vil jeg kræve et klart svar fra finansministeren på, hvordan han vil sikre denne satsning, efter at Anders Eldrup har forladt DONG. Meget tyder på, at det er nødvendigt at skille sig af med Fritz Schur, hvis denne satsning skal fastholdes. Det går jeg ud fra, at finansministeren i givet fald vil gøre, udtaler Per Clausen.

HVORDAN SYNES DU, AT FRITZ SCHUR HAR KLARET HELE ELDRUP-SAGEN? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Ifølge Berlingskes oplysninger drejer balladen i Dong Energy drejer sig om langt mere end pebrede millionlønninger og en magtkamp mellem bestyrelsesformand Fritz Schur og nu tidligere koncernchef Anders Eldrup. Eldrup var med sin ekspansive grønne strategi klar til at investere langt mere, end bestyrelsesformand Fritz Schur mente var forsvarligt, erfarer Berlingske. Schur ville derimod fortsætte med at rejse havvindmøller i samme takt som hidtil. Pludselig stod Anders Eldrup alene med sit projekt i både ledelsen og bestyrelsen, og det førte til hans dramatiske afgang.

Enhedslistens Per Clausen mener, at politikerne skal sikre, at det interne opgør i DONG ikke gør virksomheden mindre grøn.

- Regeringen må sikre, at Fritz Schurs opgør med Anders Eldrup ikke fører til en mindre grøn linje fra DONGs side. Efter indgåelsen af en ambitiøs energiaftale mellem et bredt flertal i Folketinget må det stå helt klart, at DONG skal fastholde strategien om en massiv satsning på vindenergi, siger han.

Hvordan har Fritz Schur klaret hele Eldup-sagen?

Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.

BNB