Enhedslisten er nu parat til at slække på sine krav om dagpengeforbedringer for at lave en finanslovsaftale med regeringen. Det skriver Berlingske.

Mens Venstre tirsdag skal til forhandlinger i Finansministeriet, tilbyder Enhedslisten en aftale, der fastholder dagpengereglerne med de stramninger af dagpengeperioden og optjeningsreglerne, som partiet ellers er inderligt imod.

- Vi kan godt lave en midlertidig løsning, indtil vi kommer igennem med vores krav om et ændret dagpengesystem, siger Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen.

Spørgsmål: I kan godt lave en finanslov, hvor dagpengereglerne ikke bliver lavet om?

- Det kan vi godt, hvis der findes en anden løsning for de folk, siger han.

Regeringen forventer, at mellem 9.000 og 15.000 i 2013 vil miste dagpengeretten, når dagpengeperioden fra nytår halveres fra fire til to år og beskæftigelseskravet til optjening af dagpengeretten fordobles.

Frank Aaen har tidligere omtalt det som et ultimativt krav, at alle de personer, der står til at miste dagpengeretten, får en garanti om job, uddannelse eller fortsatte dagpenge. Med den forståelse at det mindst skal være på dagpengesats. Siden præciserede Enhedslisten, at det ultimative er, at der findes en løsning. Nu vil Frank Aaen ikke udelukke, at »løsningen« kan indebære, at nogle faktisk ryger ud af dagpengesystemet og må gå ned på den lavere kontanthjælpssats. Hvis der til gengæld er sikkerhed for, at de så kan få kontanthjælp. Det kan i dag kræve, at man sælger sin bolig.

- Vi har fokuseret på, at folk kan miste deres forsørgelse fuldstændigt. Altså gå ned på nul kroner. Det er det, vi vil forhindre. Vores krav er, at det er dagpenge, men vi har faktisk ikke været ultimative på noget spørgsmål, andet end at folk ikke må gå til nul kroner i forsørgelse, siger Frank Aaen, der løbende har haft drøftelser med regeringen, mens Venstre har ventet på sidelinjen.

De roller byttes om tirsdag, og Venstre møder op med et firkantet krav om, at regeringen lægger sin finanslovskøreplan om.

Venstre vil ikke lave løbende delaftaler om eksempelvis Kriminalforsorgen, der betyder, at der skæres i tilskud til danskernes tandpleje, men vil samle det hele i en endelig finanslovsaftale i Finansministeriet.

- Det er et krav fra vores side, at hvis vi skal sige ja til finansiering, der belaster virksomhederne eller borgerne økonomisk, så må det foregå i en samlet finanslovsaftale, hvor summen af det, vi gør, skaber arbejdspladser, siger Venstres finansordfører, Peter Christensen.

Til gengæld afviser Venstre ikke endegyldigt at spare 720 millioner kroner ved at fjerne tilskud til tandrensninger oftere end en gang om året, eller regeringens plan om at spare på tilskuddet til høreapparater.

Berlingske erfarer, at regeringen vil finansiere en del af forskningsmidlerne ved at sænke tilskuddet til høreapparater fra 5.607 kroner til 4.000 kroner pr. apparat. Det vil spare staten for 140 millioner kroner. Ifølge regeringen vil høreapparaterne ikke blive dyrere end i de seneste år, da priserne på høreapparater er faldet i forhold til for få år siden. Venstre advarer dog regeringen.

- Hvis det er den slags finansiering, regeringen kommer med under de decentrale forhandlinger, så stiger prisen for de centrale forhandlinger, for vi ser tingene i en sammenhæng, siger Peter Christensen.

Finansminister Bjarne Corydon (S) ønsker ikke at kommentere forhandlingerne, men Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, roser Enhedslisten for ikke længere at møde op med ultimative krav.

- Det er fornuftigt og fremkommeligt i en finanslovsforhandling ikke at have ultimative krav, siger han.