Enhedslisten er på vej med et nyt principprogram, der gør op med gammelt revolutionært tankegods, skriver BT.

Da Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) for et par uger siden fyldte 30 år og holdt en reception i Folketinget, sagde Mogens Lykketoft (S) i sin hyldesttale til hende:

»Johanne, hvis du er revolutionen, er jeg ikke så nervøs.«

Hans bemærkning var ment som en kompliment, men Mogens Lykketoft fik samtidig med få ord indkapslet den forandring i demokratisk retning, som Enhedslisten har undergået i de senere år.

I næste uge skal partiet på sit årsmøde vedtage et nyt principprogram, der fjerner de sidste rester fra 2003-programmet af revolutionære fraser om klassekamp og afskaffelsen af den private ejendomsret.

Da Enhedslisten for et par år siden tog hul på diskussionen, forsøgte et medlem af partiets hovedbestyrelse, Katrine Toft Mikkelsen, at berolige offentligheden. Hvis Enhedslisten fik 90 mandater, skulle der tages grundigt fat på bankerne, virksomhederne og militæret. Men så var det heller ikke værre: Alle danskere fik lov at beholde deres egen tandbørste.

Partiets daværende gruppeformand Per Clausen (Ø) mente endda, at revolutionen ville komme inden 20 år, hvilket han siden har måttet høre en del for.

»Vi driller ham med, at der nu kun er 18 år til,« siger partiets nuværende gruppeformand Stine Brix (Ø) med et glimt i øjet. Hun har været med til at skrive det udkast til principprogram, som årsmødet skal diskutere.

I udkastet nævnes ordet ’revolution<saxo:ch value="226 128 153"/> ifølge BT kun en enkelt gang, mod 29 gange i det gamle program, og man understreger meget stærkt, at partiet går ind for frie og hemmelige valg. Måske er den største forskel på det nye og gamle program, at partiet nu helt afstår fra at beskrive det fremtidige socialistiske samfund, som man ønsker, i detaljer. Det overlader man til fremtidige generationer, og derved undgår man opslidende og temmelig golde diskussioner om ’den rette vej<saxo:ch value="226 128 153"/> til socialisme.

»Venstrefløjen har en historie om at sidde nede i skumle kælderlokaler og planlægge overgangen til socialisme. Det forbliver planer i en skuffe. Man kan ikke sætte det på en formel. Det er et flertal i befolkningen, der skal drive forandringerne frem, og det forudsætter frie og hemmelige valg,« siger Stine Brix og understreger, at det langsigtede mål for partiet er at udvide demokratiet til gradvist at omfatte alle sektorer i samfundet. Man vil heller ikke fuldstændig ophæve den private ejendomsret.

Enhedslistens socialistiske model består af en næsten altomfattende offentlig sektor, sådan som også SFerne taler om i deres program. Vejen dertil går ikke over en voldelig revolution, men skal tages skridt for skidt i form af mange små reformer.

Spørgsmål: Hvorfor nævner I kun ordet revolution én gang?

»Nogle forstår ordet revolution som et spørgsmål om, hvor hurtigt noget vil gå. Det gør jeg ikke. For mig handler det om, hvor grundig forandringen af samfundet bliver, og det er ikke vigtigt, om det tager to uger eller to år. Jeg arbejder for, at demokratiet udfoldes til arbejdspladsen og til finanssektoren. Det vil være en revolution i betydningen en grundlæggende forandring af samfundet,« siger Stine Brix til BT.

Spørgsmål: Hvad er forskellen på jer og SF?

»Vi mener fortsat, at der er behov for at tage et opgør med kapitalismen i Danmark. Det er roden til rigtig mange problemer. Vi tror ikke, at man konstant kan lade forbruget og økonomien vokse. Det er SF gået bort fra, som jeg ser det. Socialdemokraterne er i endnu højere grad systembevarende,« siger hun.

Spørgsmål: Er Enhedslisten blevet mere højredrejet?

»Det synes jeg er en misforståelse. Det kan aldrig være højreorienteret at gå ind for demokrati. Det er tværtimod en helt fundamental værdi. For os er det centralt at udvide demokratiet,« siger Stine Brix og forklarer, at målet med det ny program er, at det skal være kortere og lettere tilgængeligt i sin form. Sproget er et mere almindeligt dansk og renset for marxistiske fraser. Man angiver nogle sigtelinjer i stedet for at beskrive alting i detaljer.

Spørgsmål: Hvorfor vil I ikke længere nedlægge militæret?

»Det er ikke nogen ny position for os. Vi går ind for en markant nedrustning, men mener også at vi skal deltage i FN-missioner. Vi skal have et forsvar, der løser beredskabsopgaver og håndhæver vores suverænitet,« siger hun.