Yderligere to medarbejdere fra skadestuen på Bornholms Hospital er blevet overført til Rigshospitalet, hvor i alt seks skadestueansatte nu er indlagt med symptomer på forgiftning.

- De havde haft symptomer på forgiftning i et par dage, og da det ikke blev bedre, overførte vi dem, siger hospitalsdirektør Kurt Espersen, Bornholms Hospital, til TV 2 Bornholm.

Han fortæller, at de seks ansatte reagerer på den behandling, de får på Rigshospitalet. Samtidig jagter man en forklaring på, hvad der er sket:

- Vi arbejder stadig ud fra teorien om, at der er tale om en svovlbrinteforgiftning, siger Kurt Espersen.

BNB