En ting er sikkert - alle mennesker bliver ældre. Det sker i takt med, at vores DNA bliver beskadiget, og vores celler bliver dårligere til at dele sig. Heldigvis har vores celler også et system, der reparerer skaderne.

Reparationerne kommer dog med en pris - nemlig tæring af cellens ressourcer, så cellen fungerer dårligere og dør hurtigere.

Nu viser en ny dansk undersøgelse, at børn, der bliver gamle for hurtigt, kan hjælpes. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse om sygdommene, der gør, at børn dør som 10-årige.

Børnene kan hjælpes ved at få tilført et særligt kemisk stof, så kroppens reparationssystem ikke konstant bruger af cellens egne ressourcer. Tilføring af stoffet NAD bremser cellernes fremskyndede aldring, så den bliver tæt på normal igen, konkluderer forskerne.

Læs også hos Videnskab.dk: Mød superdyret, der kan overleve kræft og en dødelig forgiftning 

»Det er godt nyt til børn med disse syndromer, da der tidligere ikke har været nogen effektiv behandling til dem. Men det er potentielt også godt nyt til folk med hjernesygdomme som Alzheimers og Parkinsons, da disse sygdomme også er associeret med skader i DNA’et,« siger læge Morten Scheibye-Knudsen, der har været med til at lave forskningen.

Reparationssystemets forbrænding af det kemiske stof NAD leder til fejlregulering af cellernes mitokondrier hos børn med de sjældne genetiske mutationer.

Læs også hos Videnskab.dk: Kan denne vandmand afsløre hemmeligheden bag udødelighed? 

En lignende dysfunktion finder muligvis også sted hos ældre mennesker med neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons. Derfor håber forskerne bag undersøgelsen også disse patienter vil kunne nyde godt af forskningen.

»Folk med bestemte neurodegenerative lidelser har øget DNA-skade i deres hjerneceller, hvilket kan medvirke til at deres hjerner ældes hurtigere, end de burde. Man kunne derfor håbe, at en kunstig tilføring af NAD til deres celler ville have en gavnlig effekt,« siger Morten Scheibye-Knudsen.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Her er dyret, som kan leve for evigt 

Hør en hval tale som et menneske

Nu yngler: Begejstrede forskere