En strøm af fødselsdagsgaver til dronningen
En strøm af fødselsdagsgaver til dronningen
En strøm af fødselsdagsgaver til dronningen
11-årige Heidi Sørensen fra Brabrand med gule rottehaler og blå FDF-skjorte var yngste gratulant, da dronning Margrethe i dag i Residenspalæet på Amalienborg tog imod den første halve snes af over 50 deputationer, som i de kommende dage stiller på slottet for at ønske landets regent tillykke med 60-års fødselsdagen.
Blandt gratulanterne var Håndværksrådet, Tele Danmark, Det Mosaiske Troessamfund, Gentofte Kommune og mange andre
De kommende dage tager dronningen imod flere fødselsdagsdeputationer. Blandt fredagens gratulanter kan nævnes Post Danmark, SAS, DSB, Frihedskampens Veteraner og Danmarks Idræts-Forbund, Landsforeningen Ældre Sagen og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Lørdag får dronningen besøg af bl.a. det færøske hjemmestyre, biskopperne, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri.
/ritzau/