KOMMENTAR

FC Nordsjællands rejse fra halvsøvnig middelmådighed til dansk mesterskab i 2012 er noget af det mest inspirerende, der har ramt det moderne Superliga-format.

Tænk, man tog en evigt zigzaggende nedrykningskandidat uden et vågent hjemmepublikum hen til de flere end 100 millioner kroner i Champions League. Man gjorde det på stor tillid til en ung træner, den tidligere assistenttræner Kasper Hjulmand, der lidt mere end sine forgængere troede på, at selv en lille mandsling af en fodboldklub kunne gå hele vejen ved at tage det totale ansvar for boldens bevægelse.

Det var i ordets egentlige forstand mageløst. FCN blev sandelig legenden, som vækkede en ild i alle de mindre klubber, og jeg fastholder, at det var en af de mest lærerige mesterskabssæsoner i nyere tid. Det var innovativt, hvad træneren gjorde, perfekt castet af sportschefen og tålmodigt modnet af en klubejer med overblik over forretningen og tålmodighed med sine ansatte.

Nu er det ikke sådan, at jeg nyder FCNs aktuelle nedtur til sidstepladsen i Superligaen. Det ville da være lavt. Men ganske som det var inspirerende at se klubben flyve højt for to år siden, er det næsten befriende, bare en smule, at konstatere, at man selvfølgelig ikke kan udskifte næsten to hele spillertrupper på to sæsoner og stadig skabe succes i Danmark.

Forvaltningen af FCNs spillertrup – og dermed hele det sportslige fundament – har alt for længe lignet noget, der er lagt i hænderne på en 12-årig i mørket foran computerspillet Football Manager. Sælg, sælg, sælg og køb, køb, køb. Det er muligt, at FCN definerer sig selv som ’en sælgende fodboldklub’, og at netop denne definition gør klubben attraktiv i spillermarkedet. Men fornuften røg af bordet et sted i processen. For nylig blev klubbens sportschef Jan Laursen så sendt på orlov.

"Dette år har været fuldstændig vanvittigt. Vi har lavet 27-28 transaktioner med spillere ind og ud, så Jan er kørt træt i det," som klubejer Allan K. Pedersen forklarede baggrunden.

Ja, hvis man nu føler, at FCNs mange nederlag og sidsteplads falder tilbage på cheftræner Kasper Hjulmand, skal man altså gå ud på badeværelset og skylle en masse kold vand i ansigtet.

Jeg er da med på, at det altid er på trænerens position, man begynder, når man leder efter en chokeffekt. Og Hjulmand skal naturligvis også stå til ansvar, når man konstaterer, at FCN ganske enkelt ikke kan skabe målchancer. Klubben har i gennemsnit under fem skud på målrammen for sæsonen indtil videre. Det ville bare være tæsketosset allerede nu at afskedige den bedste forklaring på, at FCN virkelig er en legende i dansk fodbold.

Hjulmands uheld er så, at klubben på et senere tidspunkt kan havne i reel nedrykningsfare. Der er efterhånden en god håndfuld point eller flere op til de klubber, FCN skal overhale for at redde sig endnu en sæson i Superligaen.

Brøndby er jo også kommet i fart. To sejre i streg. Der skal ikke meget til, før det hele selvantænder nu. Der var kvalitet i Brøndby i aftes.

Jeg synes, jeg kan huske, at læresætningerne for Det Nye Brøndby på den anden side af rekonstruktionen var økonomisk omtanke, talentudvikling og en boldbesiddende spillestil.

Jeg ser i dag en klub, der har købt sig til fremgang. Over sommeren otte spillere direkte til førsteholdet. Flere af dem på lange kontrakter. Hvor står talenterne nu?

Jeg ser en klub, som gerne vil sprænge lønrammerne for at hente en tidligere hollandsk landsholdsspiller, som ellers næppe for en uge siden anede, at Brøndby eksisterede.

Jeg ser et hold, som hurtigt droppede boldbesiddelse for at spille direkte på målet. Jeg ser tre klokkeklare løfter brudt, men ’nobody cares when you’re winning,’ og den kritik bliver nemt kvalt, indtil vi igen ser regnskabet skrige overforbrug, og indtil vi måske igen skal læse om rekonstruktioner og kapitaludvidelser. Indtil da: Brøndby har et hold til top-6. Mindst.